En Grønskolling af Fjodor. M. Dostojevskij (1821 - 1881)
I romanen Ynglingen er der et lille afsnit hvor Fjodor Dostojevskijs beskriver latteren, efter min mening, på en dyb og barsk måde.
Udrag fra tredje del, kap. II.
Jeg finder, at når et menneske ler, er indtrykket i reglen frastødende. Som oftest udtrykker menneskets latter noget simpelt, noget for den leende nedsættende, selv om han eller hun som regel ikke selv aner det - på samme måde som mennesker ikke aner, hvordan de ser ud, når de sover. Mange har også under søvnen et klogt udtryk, mens andre, også kloge mennesker, ser frygtelig dumme eller latterlige ud, når de sover. Hvoraf dette kommer, ved jeg ikke; jeg siger blot - at den leende ligesom den sovende som regel inte ved om sit ansigts udtryk. Det alt overvejende flertal af mennesker forstår overhovedet ikke at le. Forøvrigt - her drejer det sig jo ikke om at “forstå”, men om en naturgave, man ikke kan tilegne sig ved “forståelse”. Det skulle da være, at man opdrog sig selv til et helt andet menneske, udviklede sig til et bedre, bekæmpede sine lave instinkter; i så fald kunne også menneskets latter ændre sig til det bedre. Visse mennesker afslører sig helt og holdent ved deres latter, så man straks gennemskuer hele mennesket. Selv en ubestridelig klog latter kan undertiden virke frastødende. Menneskets latter kræver fremfor alt oprigtighed, og vor findes oprigtighed hos mennesker? En latter skal helst være harmløs, men sædvanlig ler mennesker af ondskab. En oprigtig og harmløs latter betyder glæde, munterhed - men hvor finder man hos tidens mennesker den ægte munterhed - og forstår de overhovedet den ægte glæde? Et menneskes munterhed er det træk, som mere end noget andet røber dets karakter. Et vist menneske har man længe svært ved at blive klog på, men så brister dette menneske pludselig i en oprigtig latter - og straks har man ganske utvetydigt hans karakter. Kun et menneske af den højeste og lykkeligste harmoni forstår at være munter på en måde, der smitter af på andre, det vil sige uimodståeligt og godhjertet. Jeg taler ikke om hans intellekt, men om hans karater, hans hele personlighed.
Hvis man altså vil lære et menneske at kende og blive klog på, hvar der egentlig bor i ham, skal man iagttage, hvorledes han tier eller taler eller græder, ejheller hvordan han bevæges af ædle idéer, men iagttage, hvordan han ler. Har han en god latter, er han et godt menneske. Læg også mærke til nuancerne: hvor munter og godhjertet et menneskes latter end kan være - klinger der blot en lyd af dumhed i denne latter, er ophavsmanden utvivlsomt indskrænket, hvormeget han end slår om sig med idéer. Eller - er latteren i sig selv ikke dum, men synes den som ler, af en eller anden grund latterlig, det være sig nok så lidt, kan man med sikkerhed slutte, at den pågældende ikke har nogen ægte personlig værdighed. Og endelig - virker et menneskes latter smittende, men alligevel af en eller anden grund banal, er manden også selv banal, og alt ædelt og ophøjet, man ellers har troet at bemærke hos ham, er enten noget påtaget eller noget han ubevidst har lånt fra andre; et sådant menneske vil uden tvivl med tiden forandre sig til et det værre, lægge sig efter det “fordelagtige” og uden mindste beklagelse opgive alle ædle tilbøjeligheder som ungdommens vildfarelser og sværmerier.
Denne lange udgydelse om latteren har jeg inføjet her og for dens skyld brudt enheden i min fortælling, fordi jeg anser min erkendelse her for en af de vigtigste, jeg er kommet til i mit liv. Navnlig vil jeg anbefale den for unge forlovede piger, som endnu betragter deres udvalgte med nogen eftertanke og uvished før den afgørende beslutning. Le ikke af den arme yngling for hans belæringer i ting i livsspørgsmål, hvor han er uden erfaring. Men jeg véd og kan sige med sikkerhed, at latteren er den ufejlbarligste prøve på menneskets sjæl. Betragt et barn: kun børn forstår at gi’ sig helt og oprigtigt hen i latteren, derfor er de så fortryllende. Et grædende barn finder jeg vederstyggeligt, det leende eller muntre barn derimod er som en solstråle fra paradiset - en åbenbaring af en fremtid, da menneskene endelig vil blive rene og harmløse, som nu kun børn er.
.
Dostojevskij har bidraget væsentligt til verdenslitteraturen, og som inspirationskilde til blandt andre Nietzsche og Sartre anses han af mange som en af forgængerne for den moderne, filosofiske retning eksistentialismen. Dostojevskij er anerkendt for sine skildringer af den menneskelige psykologi, ikke mindst i det 19. århundredes Rusland..
Jeg har netop færdiggjort billederne til separat-udstilling i Galerie Birch som starter 13/3 2010. Da Anette Birch og jeg aftalte denne udstilling sagde hun: Lad os lave et brag af en udstilling der varer godt en uge, vi kan jo kalde den “Eight days a Week”, efter Beatles sangen fra 1964. Jeg tænkte over titlen, gik og nynnede lidt: ”Eight days a week, is not enough to show I care” osv. Og så kom jeg, lidt efter lidt, frem til at den passede godt, også til den måde jeg arbejder med mine billeder på. Jeg kan ikke måle mit arbejde med tiden, og for mig kunne en uge sagtens have otte dage, eller mere for den sags skyld. Faktisk påbegyndte jeg disse malerier allerede sidste år i Januar måned. Jeg malede på dem godt en måned, og derefter stod de med bagsiden udad et halvt års tid mens jeg arbejdede på andre billeder. De blev taget dem frem igen i september måned, og jeg så på dem med friske øjne og frisk mod - for endelig at gøre dem færdige i Januar/Februar 2010. Maleriet en en lang proces, men en god udstilling kan godt få en uge til at gå ud over sine grænser, og få tiden til at eksplodere, -og det er det hele værd!
Det viste maleri bliver i år brugt af et firma i Østen til en tryksag. Denne bliver sendt ud som nytårshilsen.
Den 14. februar 2010 begynder det kinesiske nytår som i år er tigerens år.
Kinesisk nytår også kendt som månenytår eller forårsfestival er den vigtigste af de traditionelle kinesiske helligdage. Det starter nytårsdag og slutter med lanternefestival på den 15. dag. Nytårdag er den første dag i den første måned i den kinesiske kalender, dvs. dagen med den anden nymåne efter dagen på hvilken vintersolhverv sker. Ifølge en legende fra gammel tid i Kina var Nian ("Nyehn") et uhyre der lydløst kunne komme ind i folks huse. Kineserne lærte dog snart at Nian var bange for højlydt støj og farven rød, og de skræmte det væk med eksplosioner, fyrværkeri og brug af meget rødt indendørs. Disse skikke ledte til de første fejringer af kinesisk nytår. Det bliver fejret internationalt i områder med store befolkningsgrupper af etniske kinesere. Kinesisk nytår anses for at være en stor helligdag for kinesere men også for etniske grupper som mongoler, koreanere, og vietnamesere, som har været under indflydelse af kinesisk kultur i form af religion og filosofi og kultur i almindelighed.
DECEMBER NYT! ---Jeg er lige blevet færdig med 7 små malerier der hver måler 30 x 30 cm. -- billederne er opkaldt efter de DE SYV SAMURAIER: Gorobei, Heihachi-Hayashida, Kambei-Shimada, Katsushiro, Kikuchiyo, Richichi, Shichiroji. -- fra filmen af samme navn af Akira Kurosawa fra 1968.
For mig står kunstnergruppen Violet Sol for en periode der var en forlængelse af min uddannelse på Kunstakademiet i København. Vi var en gruppe af nyudannede akademielever, en studentergruppe, der prøvede kræfter med sig selv inden de enkelte blev lukket ud i kunstverdenen på egen hånd. Da skulle man først begynde at manifestere sig som personlig kunstner. For mit eget vedkommende flyttede jeg for 20 år siden til Sydfrankrig for på egen hånd at kæmpe mig frem som professionel aktiv kunstner.
Det er absolut en helt anden verden, udelukkende at leve af sit maleri gennem separatudstillinger i gallerier, museer og messer både her og i Danmark. I den periode jeg udstillede på Violet Sol arbejdede jeg samtidig på Kunstakademiets Farvetekniske Laboratorium i 8 år. Det bestod i farveforskning og materialeundervisning. Det var også en af grundene til at jeg bosatte mig i Sydfrankrig da der her i naturen eksisterer naturlige farvepigmenter, fra okkerbrud som man kan bruge i sit maleri på mange forskellige måder. Dette var noget af det jeg havde forsket i, den årrække jeg havde arbejdet på Farveteknisk Laboratorium og nu ville jeg realisere min viden i maleriet ved at studere de store okkerbrud her i det sydlige Frankrig.
Det stærke sollys, der falder paa de gule eller rødgule skrænter, bevirker at de lyser vældigt op, og står i en voldsom kontrast til den cølinblaa himmel. De mørkegrønne pinjetræer der gror i disse områder, er dækket af et fint okker-støv, som vinden ustandseligt hvirvler op, saa det næsten ophæver vegetationens naturlige farvekarakter. Men først og fremmest er det rigdommen af nuancer i selve okkermaterialet, der er væsentligt, og dette er en stor inspiration for mig til mit maleri Okkerfarverne kan, i solen, næsten måle sig i intensitet med de syntetiske gule, orange og røde kadmiumfarver, mens de i skyggen bliver til dæmpede gulbrune farver. På samme måde lyser tigerens gyldentbrune pels kraftigt op i solen, hvorimod den i skyggen kan falde i et med omgivelserne på grund af kombinationen af striber og dæmpede farver. Der er her tale om en vekselvirkning der i virkeligheden passer så godt til dette temperamentsfulde væsen. Et er hvad man ser og oplever i naturen, et andet er, når man som maler står foran staffeliet og skal omsætte disse, til tider modstridende, idéer eller følelser til billeder. Man må så søge ind i selve stoffet, og på den måde finde ud af hvad det er man i virkeligheden vil.
Med disse farver, som strækker sig fra at være dæmpede og passive til, i en glidende overgang, at blive aktive i højeste potens, er det muligt at male en tiger i alle dens temperamenter. Alle de stadier som et vilddyr nu befinder sig i. Tigre der slås, leger, parrer sig, jager og fortærer deres bytte m.v. Samtidig påvirker det også en selv, så de indre kræfter, der styrer de maleriske instinkter, bliver forløst. Det er naturkræfter der er i slægt med dem, der styrer rovdyrets instinkter. For flere år siden var en fransk psykiater paa besøg i mit atelier. Han bemærkede at mine tigermalerier slet ikke forestillede tigre, men mennesker.
Paa min 4 trins udstillingsraket i januar er vi naaet til det fjerde trin, som bliver et fyrvärkeri af en separatudstilling. Den bliver afholdt i Galleri Gl. Lejre og hedder: “EN PARAFRASE over HIMMELGAADEN”.
Ved at klikke ind paa min hjemmeside med aabne höjtalere er det muligt at höre tigerbröl, se slide show af alle malerierne og läse teksten til udstillingen.
Uddrag af teksten til malerierne: “Vejen til skolen krydsede den kendte allé, omtalt i Karen Blixen’s bog “Den afrikanske farm”, som løber mellem hendes farm og et fransk nonnekloster. Da vi skulle passere dette kryds midt inde i junglen stod der en stor hunløve ca. 25 m. fremme og spærrede vejen for os”.......forsättes >>>
Den förste udstilling jeg afholdt i Galleri GL. Lejre fandt sted i 1990. Det var det aar hvor vi flyttede her til Frankrig og lige siden har jeg udstillet i Galleri Gl. Lejre regelmässigt, med stort set udsolgt ved hver udstilling. Dette skyldes selvfölgelig mine malerier :-) -og at indehaverne Dorte og Torben Philipsen har kontakt til en stor kreds af seriöse kendere der holder af kunst og de forstaar at vejlede disse paa en behagelig og konstruktiv maade. Galleriet har absolut ogsaa väret med til at holde “dampen oppe” for Annette, og undertegnede i de 19 aar vi har boet her i Sydfrankrig. Annette Hoff-jessen har ogsaa udstillet jävnligt i galleriet i de mange aar og det har bevirket at vi mange steder hänger i de samme hjem.
Ferniseringen finder sted i Galleri GL. Lejre, lördag den. 31 jan. KL14 - 17. Orehøjvej 1 A, DK-4320 Lejre, Tlf.: 46 48 04 86, Mobil: 40 14 06 45. .................................................................................................................. Aktuelt Corner 2009 paa Sophienholm, hvor jeg deltager, udstillingen har aaben lige til 1 marts.
Cirkus & Zoo pa Grimshoved kunst og Kultucenter, hvor jeg deltager. Denne udstilling har ligeledes aaben til 1 marts. ........................................................................................................................
Maler I öjeblikket til en udstilling i Galeria Krabbe, Spanien. Det bliver ikke tigre med horn i panden. --Men derom senere
Den 31 januar har jeg fernisering i Galleri Gl. Lejre. Udstillingen hedder:
PARAFRASE OVER HIMMELGAADEN. Nogle af de malerier der bliver udstillet kan ses paa galleriets hjemmeside.HER
Udstillingen er malet under mit arbejde paa de tre store malerier som jeg kalder TIGER LEAP / HIMMELGAADEN og kan ses paa min hjemmeside HER>> . Disse tre billeder skal gemmes og vises et sted hvor der er god plads.
Under mit arbejde, i det sidste halve aar, har jeg haft “Himmelgaaden” af J.F. Willumsens (1863 - 1958 ) i tankerne til stor inspiration. Det er det tredie billede af “Trilogien Tizian døende” fra 1935 - 38. Billedet kan ses på J.F. Willumsens Museum eller på museets hjemmeside.
.Yellow, Orange, Red, tiger leap in red African ochre. 152 x 260 cm. 2009
White Tigerwalk. 162 x 97 cm. 2009, Yellow Tigerwalk. 162 x 97 cm. 2009, Orange Tigerwalk. 162 x 97 cm. 2009, Red Tigerwalk. 162 x 97 cm. 2009, Purple Tigerwalk. 162 x 97 cm. 2009, Blue Tigerwalk. 162 x 97 cm. 2009.
Jeg er blevet bedt om at lave tre stk. “compputergrafik” elller “Computer Art” til Ballerup Kommune fordi de har udnævnt mig til Årets kunstner. Et oplag på 3 x 120 eksemplarer, nummeret og signeret.
COMPUTER ART: Det kaldes billeder udført på computer med programmet “Painter X”. Billederne er trykt på Arches, 240g/m², 100% syrefrit bomuldspapir. Farverne er pigmenteret blæk der har en holdbarhed på helt op til 100 år, når de opbevares i en mappe, mens billeder, der er indrammet, vil bevare deres farver i mindst 30 år.
Vi har i samarbejde med vores kunstner - tigermanden Uffe Christoffersen, lavet et lille event på kulturnatten d. 10. oktober 2008 fra kl. 17-20.
Vi inviterer til en kortere udstilling med 10 nye malerier fra Uffe og vi har fået en dyrepasser fra Københavns Zoo til at komme og fortælle om tigrene, noget som børnene sikkert bliver vilde med.
Det er en super god artikel, som jeg går 100% ind for! Den handler om hvor tids “KARAOKE KUNST/GALLERIER” blandt andet skriver han:
“Alt sammen repræsenterer det forretningslivets værdinormer, der brugt som mål for kunsten og kunstformidlingen er både kyniske og destruktive; alligevel er det politikernes bevidste og åbent erklærede hensigt, at de skal føre til en samordning, vel nærmest sammensmeltning af erhvervslivet og kunsten til et ’kreativt’ miks af erhvervsøkonomisk ’kunst’ og ’kunstnerisk’ erhvervsliv. Ordet kreativ burde i grunden aldrig have haft indtog i vort sprog; det bruges som regel kun til at forflygtige det danske ord: skabende – for i stedet at give navn til lidt flygtigt og løs kunstneriskhed”.
Jeg synes bare godt der kunne stå hvem Erik Thommesen er: Erik Thommesen (født 1916 i København) er en dansk træskulptør, som i flere år var medlem af den europæiske COBRA-kunstsammenslutning. Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Klik på billedet for at se det i stort format. 30 x 75 cm.
SMALL BEACH TIGERS. 01
Sammen med det store maleri “The Beach Tigers” 2 x 5 m. maler jeg 9 små billeder med det samme motiv. (30 x 75 cm.) Det er for at vise arbejdsforløbet med nogle af de vigtigste stadier maleriet har. Jeg maler motivet op med en mørk blå farve, som skal tørre inden næste stadie, hvor jeg laserer en tynd farve hen over billedet i forskellige nuancer.
Tanken er at gemme et maleri ved hvert stadie så man får en klar fornemmelse af, hvordan det store maleri bliver til. Det første billedstadie jeg stiller til side bliver det maleri der vises øverste på denne side. Der er 9 små malerier og med det store bliver det ialt 10 billeder.
Metoden får mig til at tænke på børnesangen “Ti små cyklister”
I dette tilfælde må det være:
Ti malerier blir tegnet op så fri; Et blev af dem blev sat væk og så var der ni. Der var en, der var to, der var tre, der var fir’, der var fem i atelieret, der var seks, der var syv, der var otte, der var ni, der var ti i atelieret.
Nye skitser der udført på min computer til serien “ Teach me Tiger” der kommer til at bestå af både malerier og tryk.
COMPUTER ART
Det kaldes billeder udført på en computer med pogrammet “Painter X”. Billederne er trykt i 20 signerede og nummerede ekspl. på Arches, 240g/m², 100% syrefrit bomuldspapir, (42 x 60 cm). Farverne er pigmenteret blæk der har en holdbarhed på helt op til 100 år, når de opbevares i en mappe, mens billeder, der er indrammet, vil bevare deres farver i mindst 30 år
Er der nødråb under læbestiften og overskud i vilddyrs-brølet?
Er slangekrøllerne Medusa-hår... er stiberne en fangetrøje?
Er hvidt sort og savannens dyr en måde at fortælle om os selv på?
Under alle omstændigheder er intet, som det synes at være på Galleri Flintholms forårsudstilling, der foruden disse to ny-tilknyttede kunstnere også viser værker af Annette Wier og Gunleif Grube.
For nok slår farverne i møde fra Annette Hoff-Jessens kvindebilleder, men det er ikke lysten, der driver værket i disse portrætter. Farverne er fangstnettet, der indhenter os i kold pink og isnende turkis og tvinger os til at forholde os til de hvide ansigter, som snarere signalerer angst og overgreb end lysten overgivelse.
Uffe Christoffersens tiger-billeder er kattedyr på listepoter.
Hans røde og orange farver er flammende lidenskab, men dyrene er ikke kæle-tigre eller ufarlige plysdyr, men derimod personifiseringer af menneskelige karaktertræk: En trang til at bryde ud. Et ulmende gab af instinktiv magtbrynde.
De farvestålende forlangende indfries faretruende, modsat Annette Hoff-Jessens kvinder, der i kalkets skalkeskjul beder om udfrielse.
Både Annette Hoff-Jessen og hendes mand Uffe Christoffersen har malet deres værker specielt til separatudstillingen på Galleri Flintholm. Det samme har Annette Weir, mens Gunleif Grube også bidrager med et værk, der er nyt i stilen for det vante Flintholm-publikum.
Annette Weirs billeder er også kvinder, men her malet i sort, sepia, koboltblå og cherise-rød og også her, er der andet på spil end det sete.
Selv udtrykker kunstneren det således: Det handler om, at her er mere, end vi tror. Og om at vi tror, her er mere, end der er.
Ny på Galleri Flintholm er også Peter Brandes gigantiske skulptur, Isak Rabin in memoriam 4. november 1995, der netop er blevet inviet som en fast del af kunstsamlingen. Skulpturen, der forestiller en blå bibelsk Isak, som på Moriabjerget er ved at blive ofret af sin far, Abraham, er en henvisning til drabet på Isak Rabin i Tel Aviv.
Peter Brandes mødte selv Isak Rabin på kunstmuseet i Tel Aviv, hvor Rabin skulle åbne Brandes-udstillinge. Da Isak Rabin selv netop ankom fra Oslo-aftalen - fredsforhandlingerne i Norge med den jordanske konge - fortalte han den danske kunstner, at han foruden navne-fællesskabet med Isak også selv havde følt, at han var på vej til en ofring.
Få dage efter blev Isak Rabin myrdet!
Peter Brandes omtaler selv sin skulptur som den uskyldiges ofring. Derfor har han indsat den store blå figur af Isak, der bøjer sit hoved, i et glashus med glasmalerier.
Den store skulptur, der er 2,3 meter bred, 3,8 meter lang og 3,7 meter høj ankom til Hundstup i flere dele, men måtte løftes på plads i udstillingsbygningen med kran.
Brugen af det gyldne snit - eller gyldent rektangel - er et rektangel hvis proportioner svarer til det gyldne snit. En karakteristisk egenskab ved denne figur er, at man, hvis man fjerner den kvdratiske del af et gyldent rektangel, står tilbage med endnu et nyt gyldent rektangel med samme proportioner som det første.
Til “The Beach Tigers” har jeg brugt et format der udgår fra et kvadrat hvor jeg på midten af figurens nederste linie har brugt centrummet for en cirkel der derved danner det gyldne rektangel.
For bedre at kunne se hjælpelinierne i maleriet anbefales det at klikke på fotoet for at se det stort og tydeligt.
Ovenpå tegningen, laserer jeg et tyndt farvelag, tonet i røde nuancer. Jeg tager allerede på dette stadie hensyn til opbygningen i billed-ideen ved at male et rundt, gult område som midtpunkt mellem de to kæmpende tigre ude i højre side. Dette gule felt er komplementært til billedets venstre violette område. Det giver allerede et rum i billedet da den mørke viollette virker som en forgrund.
Stadie 03. The Beach Tigers. 2 x 5 m.
Det er muligt at klikke på nedenstående foto for at se det stort så man kan se tegningen skinne igennem det tynde farvelag.
Jeg er lige blevet færdig med at sætte mine fotos af mine nyeste malerier på min hjemmeside. Jeg har malet 8 malerier efter sangen "Eye of the Tiger". Jeg har ladet mig inspirerer af den vitale energi der er i denne sang. I Stedet for at tænke naturealistisk på en sort nat med et gult tigerøje, har jeg valgt at male mine billeder med en lysende gul farve, der udtrykke det livsbekrærftende og dynamiske som jeg oplever sangen at være. Alle billederne kan ses HER, men jeg kan vise et her selvom det virker en del mindre og anderledes i farverne end på min egne hjemmeside.
Fotos fra min ferniseringen på Koldinghus. Det var meget vanskeligt at tage disse fotos pågrund af det elektriske lys og daglyset fra vinduerne. Men det giver dog lidt af stemningen.
Fredensborg Kommunes Kunstfond har bevilget dynamisk og livgivende kunst til den store sal på Nivå Centralskole. Fredensborg Kommunes Kunstfond, hvis formål er at indkøbe kunstværker til placering i det offentlige rum i Fredensborg Kommune, har bedt billedkunstner Uffe Christoffersen om at forestå udsmykning af den store sal på Nivå Centralskole. De brølende tigre, som kendetegner Uffe Christoffersens kunstværker, skal nu være med til at give dynamik og glæde til det meget benyttede rum på Nivå Centralskole. Udsmykningen vil bestå af et stort maleri på 2 x 5 meter samt 6 indrammede arbejdsskitser, der omhandler arbejdet med at forme og livgive det store maleri. ”Det er en rigtig god beslutning kunstfonden har truffet om brølende tigerkunst på Nivå Centralskole”, siger formanden for fonden Per Frost Henriksen. ”Kunst er med til at åbne sindet, give gode og fælles oplevelser, og med valget af Uffe Christoffersen og hans vidunderlige tigre har vi givet et godt vitamintilskud til alle de børn og voksne der bruger skolen.” Skoleleder Finn Øland udtaler: ”Vi føler os utrolig heldige og privilegerede. Da vi så udstillingen på Nivaagaards Malerisamling med tigrene blev vi fyr og flamme. Vi er lykkelige for, at en dygtig og anerkendt kunstner vil udsmykke vores store sal som nu bliver vores ”Tigersal”. Og symbolet med tigrene synes vi passer godt på en dynamisk skole som vores.” Uffe Christoffersen har for nylig udstillet ”sine” tigre på Nivaagaards Malerisamling. Arbejdet med at udsmykke den store sal forventes at være færdigt til sommeren 2008.
Yderligere oplysninger
Kontakt formanden for fonden, Per Frost Henriksen, på 2513 6299 eller skoleinspektør Finn Øland, Nivå Centralskole, på 7256 5670 Links Se Uffe Christoffersens forslag her
Rød og Lys okker: 8 sider PDF-katalog: ca. 400 Kb. til udstillingen “TIGERENS GLØD” i Kirkesalen på Koldinghus. 12 januar - 30 marts 2008. Klik på billedet for at se kataloget.
En hyrde havde mistet et får. Han satte ulvefælder ud og lo hovent. Da en tiger gik i fælden, fik piben en anden lyd.
……………………………………………………………………………………
The Shepherd and the Tiger/ The Tiger and the Hunter
A shepherd had lost a sheep. He laid out some wolf traps and laughed arrogantly. When a tiger fell into a trap he laughed on the other side of his face.
Dostojevskij. Tegning af Uffe Christoffersen 2007.
I en af af Dostojevskijs bøger "Ynglingen", er der i forordet af Ejnar Thomassens en beskrivelse der kan minde om vor tids bloggere:
"I den lange årrække - 1873-81 - hvor Dostojevskij gennem sit én-mands-tidskrift "En forfatterdagbog" i direkte kontakt med offentligheden kundgør sin politiske, sociale og religiøse trosbekendelse, bliver han gennem denne "dagbog"for mangfoldige læsere en virkelig livslærer.Hvert eneste hæfte indbringer ham talrige breve fra alle egne af Rusland, og disse meningsytringer, protester, tilslutninger, eller sktiftemål besvarer han enten i selve "dagbogen" eller i private breve til brevskriveren personligt."
..........................
Nettet truer fremtidens kultur ?
Internetet er kommet for at blive. Jeg er stor tilhænger af det fordi det bla. giver alle en mulighed for at kunne udtrykke sig i ord, billeder og film.
Doris Lessing har absolut intet til overs for internettet, som hun mener er en alvorlig trussel mod verdens kulturelle fremtid.
JP skriver i dag om Nobelprismodtager Doris Lessing, som mener, at "Internettet har lokket en hel generation ind i åndeligt armod." "Selv fornuftige mennesker indrømmer, at det er svært at løsrive sig fra nettet, når først de er fanget. De opdager pludselig, at en hel dag er gået med blogging eller lignende." Og kommentator Andrew Keen giver hende ret: "Millioner og atter millioner af skrivegale abekatte skaber en endeløs digital skov af middelmådighed".
Læs denne artikel fra JP hvad der bliver sagt om bloggere HER
Når jeg laver et indlæg i min blog så er det ikke kun Danmark jeg får kontakt med, men folk fra hele verden. Her er nogle eksempler:
I love your tigers! Beautiful majestic beasts.
Your pictures are beautiful. They look like beautiful illustrations for a children’s book, showing the personalities of the animals, especially the tigers.
I like the picture of the Tiger.
I was looking for artists’ renderings of Blake’s “Tyger, Tyger.”
Thank you,
Whit
Mr Christoffersen,
What incredible images! I thought my cafe gave me the extra jolt this AM, but nes pas! Your Tigers are certainly something to wrap one’s mind around… I would like to know more about the “7″ that will grace your 60th year. Congrats to you and can only say I would have loved to attend the gala, c’est ca- living in the states creates a bit of a problem.
Best Wishes on your event and keep those Tigers in line!
Ciao~ *T
tack för att du delar med dig av ditt vetande! Jag har trott att kvicksilversulfiden är den ursprungliga cinnobern (och föredrar den i alla händelser framför kadmiumfärgerna). Finns mineralisk cinnober att få tag i (som pigment)?
Gratulerar på födelsedagen, och lycka till!
Helena Hildur W.
These are lovely animal paintings. I am attracted by the colors you’ve used together, too. How long did it take you to paint these?
I think I like the bottom one the best. Just interesting the way the colors all work together.
really nice work. Do you use a graphic tablet like Wacom?
Jeg kan ikke lade være med lige at komme med en kommentar...jeg glæder mig til at tage til Kolding og se alle dine billeder...ja rigtig meget...følger med på din blog og nyder alle dine historier både dine tanker om din kunst og dine fortællinger fra den egn du bor i...
Hold da helt kæft, det er godt.. WAU...
OSV. OSV. OSV...... og jeg svarer disse mennesker.
Til udstillingen på Koldinghus har jeg malet et 5 x 2 meter stort maleri som jeg kalder “Tigerdansen på Koldinghus” Under arbejdet med det store billede har jeg noteret forløbet, og de tanker jeg gjorde mig undervejs. Teksten blev til ud fra disse notater.
»Kunst er en form for galskab, fordi der er så mange risici forbundet med kunstneriske iagttagelser. De grænseoverskridelser, enhver kunstnerisk proces forudsætter, kan være skæbnesvangre… En kunstner, som overlever sig selv, kan kontrollere sin galskab. Kontrolleret galskab er kunstnerens adelsmærke… Galskab kan være en vild tiger, man endelig ikke må slå ihjel. Man skal nøjes med at identificere den, jagte den, trænge den op i et hjørne og spænde den for følelserne og fantasien. En vild tiger skal dresseres. En dresseret tiger vil føre kunstneren meget længere frem end nogen skole, mester, narkotika eller religion vil være i stand til. Men som i alle kilder til styrke og udvikling, er der en risiko ved at lege med sin egen galskab. Nogle gange, når identifikationen og jagten får for meget fart på, opløses processen, og den dresserede tiger vender sig mod kunstneren med sin oprindelige vildskab«.
Læs om Kirkesalen >>HERog omDansen på Koldinghussom har inspireret mig til at male dette store maleri.
Det er 5 x 2 m.
Maleriet skal hedde “TIGERDANSEN På KOLDINGHUS”
Der er taget stilling til de seks forskellige tigres farver. Historien handler jo om en far der modsætter sig sin datters ønske om hvem hun vil giftes med. Faren er den dominerende i billedet og derfor er han blevet blå og er øverst . Den uskyldige pige er hvid. De aggressive yngre tigre har varme gule, orange og røde farver fordi de er aktive og danser så, vildt med pigen så hun dør af det. "Dødedansen".
Okkerfarvernes Paradoks er, at i solen, kan de næsten måle sig i intensitet med de syntetiske gule, orange og røde kadmiumfarver. Det stærke sollys, der falder på de gule eller rødgule skrænter, bevirker at de lyser vældigt op, og står i en voldsom kontrast til den cølinblå himmel mens de i skyggen bliver til dæmpede gulbrune farver. Her i skyggerne opstår der en komplementær farve der kan have enten en blå eller grøn farvetone der blander sig med okkerfarven.
Hver farve ses ved siden af en farvetavle der illustrerer hvilken farvetone jordfarven har i forhold til den klare rene kulør. På de viste farvetavler er sort og hvidt brugt til at nedtone den rene kulør for visuelt at finde den farvetone som okkerfarver har i et lokalt lys.
Klik på pigmentets navn under billederne for at se de malerier hvor jeg tager udgangspunkt iden valgte farve.
En gang hjalp en ræv en tiger med at fange et æsel. List er til tider bedre end styrke, og for at sige det som det er, er et æsel nemmere at
narre, end at fange. Men tigeren ville ikke dele! Han lagde sig til at sove, med formaninger om, at den som som meget som rørte hans bytte… ”Hans bytte? ” Tænkte ræven… Og så åd han æslets hjerne. Da tigeren vågnede, kunne han ikke klage: Ville et væsen med hjerne være gået i så simpel en fælde?
...
TIGERENS GLØD.
Udstiling af nye malerier på NIVAAGAARDS MALERISAMLING 17. maj.til 7. okt. 2007. Gammel Strandvej 2. 2990 Nivå. Se under særudstillinger. www.nivaagaard.dk
For at se de færdige malerier til udstillingen i 9 forskellige farvegrupper klik >HER
-En gammel og syg tiger fandt ud af at han ville have bedre jagtheld hvis han var en ræv ! Når man ikke kan vinde, kan man altid snyde… Han så en saftig hest på en mark, og tænkte: ”Hvem har ikke lyst til at have en læge i sin omgangskreds? Med en hvid kittel og et stetoskop, et jeg sikker på at hesten har noget at spørge mig om!” Som sagt, så gjort. ”Hr. Doktor, sagde hesten, da han så tigeren i forklædning, det klør så frygteligt under min højre hov.” En gammel, syg og tandløs tiger døde af sult.
TIGERFABLER
Hvis tigre kunne male…
Tigerfabler er en fællesbetegnelse jeg har givet mine 42 malerier, som er inspireret af Æsop og Jean de la Fontaines fabler. Jeg har valgt ca.200 fabler ud som jeg syntes var interessante og passede ind i mit maleriske formsprog. Mange af fablerne lignede hinanden da de var oversat både til Dansk, Fransk og Engelsk. Det viste sig også at der til tider var helt op til 6 varianter af den samme historie. Dog fandt jeg hurtigt ud af Æsop er den oprindelige mester til dyrefablerne, som senere har været inspirationskilde til de fleste dyrefabler i Europa.
Ved et grundigt studium af disse, udvalgte fabler, oplevede jeg mere og mere hvor dybe de var i deres indhold, og jeg fik lyst til at fortolke dem på min egen måde. Og det blev til billeder… Under mit arbejde med dyrefablerne, har jeg haft mange oplevelser i forbindelse med den verden vi lever i. Det gælder dels de store internationale politiske problemer, dels de nære hverdagssituationer, som jeg har oplevet på en anden måde, set i lyset af fablerne…
For at komme så tæt som muligt på den oprindelige tekst hos Jean de la Fontaine (1621-1695), har jeg læst denne på originalsproget. Det er gammelt fransk, men jeg har været så heldig at Anna Christoffersen lavede en oversættelse til dansk, ligesom hun har forfattet den korte tekst til hvert billede. La Fontaines fabler er jo oprindelig skrevet på vers og er til tider meget kryptiske, nærmest surrealistiske. Der er dobbeltheder i udvælgelsen af dyrene, de kan have andre symbolbetydninger end de danske. For Æsops (ca.600 år f.v.t.) vedkommende har jeg valgt de fabler der ligeledes omhandler dyr. Den korte og præcise tekst til fablerne er med til at åbne billedernes handling og give mening til de forskellige dyrs indvirkning og symbolske betydning i billedet.
Via de utallige tegninger og billeder jeg har lavet i de sidste 4 år på, har jeg bevæget mig mere og mere ind i min egen fabulerende verden. Således at Løven er blevet erstattet af Tigeren.
Uffe Christoffersen
TIGERENS GLØD.
Udstiling af nye malerier på NIVAAGAARDS MALERISAMLING 17. maj.til 7. okt. 2007. Gammel Strandvej 2. 2990 Nivå. Se under særudstillinger. www.nivaagaard.dk
For at se de færdige malerier til udstillingen i 9 forskellige farvegrupper klik >HER
For tiden arbejder jeg med tre tigerhoveder. De snerrer og hvæser ad en. Med åben mund. De signalerer.
Men der er også et smil, selv om det er tvetydigt.
En dobbelthed afspejler tigerens karakter.
Engang havde jeg besøg i atelieret af en af mine venner, en fransk psykiater. Ikke nogen almindelig psykiater. Han er bl.a. en stor kender af Jean Dubuffets kunst. Han betragtede mine dyrebilleder i al venskabelighed. Efter en stund kiggede han på mig og sagde: "Uffe du maler slet ikke dyr. Er der slet ingen der har fortalt dig, at du altid har malet mennesker"
Måske har han ret i, at jeg snarere med forkærlighed maler dyr for at udtrykke menneskelige relationer og følelser.
Udstiling af nye malerier på NIVAAGAARDS MALERISAMLING 17. maj.til 7. okt. 2007. Gammel Strandvej 2. 2990 Nivå. Se under særudstillinger. www.nivaagaard.dk
For at se de færdige malerier til udstillingen i 9 forskellige farvegrupper klik >HER
"Put en tiger i tanken" hed det i et berømt slogan for et par årtier siden, og det er lige præcis den slags benzin, maleren Uffe Christoffersen (f.1947) hælder på os.
Igennem en menneskealder er tigre i massevis strømmet ud af hans atelier, brølende og spindende, i leg, hvile og parring. Altid i stærke farver og en heftig udførelse, der trækker på traditionen fra Cobramaleriet. I de senere år er Uffe Christoffersen også begyndt at genfortælle de gamle fabler, nu med tigeren som hovedperson – tigerfabler.
"Tigermalerens" anliggende er naturligvis ikke kun dyret selv. Dets vildskab er ikke blot forløseren for et stærkt malerisk udtryk, men selve tigeren er også et billede på den inspiration, der skal tæmmes for at der kan komme kunst ud af det.
Udover tigeren er Uffe Christoffersens passion okkeren, den jernholdige jordfarve. Den har interesseret ham hele hans liv, og findes i store brud i nærheden af hans hjem i Sydfrankrig.
Gennem flere år har han arbejdet med at få okkerens glød under den skarpe sol frem i sine billeder, også selvom han bliver nødt til at male med andre farver.
Tigrene skal have gløden fra naturoplevelsen – for at vi kan foretage et tigerspring ind i frihedens og glædens rige.
Udstillingen på Nivaagaards Malerisamling viser helt nye billeder fra kunstnerens hånd, såvel "rene" tigerbilleder som tigerfabler, indenfor overordnede grupper sat af lys okker, okker, rød okker, umbra naturel, caput mortuum samt sort og hvidt, således at hver værkgruppe afspejler den enkelte farve og oplevelsen af den i den stærke sydfranske sol – der således også kommer til at skinne på Nivaagaards Malerisamling.
Til udstillingen udgives et katalog med tekst af museumsdirektør Nils Ohrt og en billedside udformet af Uffe Christoffersen arrangeret efter "en okker oplevelse".
Tigerfabler er en fællesbetegnelse jeg har givet mine billeder, som er inspireret af Æsop og Jean de la Fontaines fabler. Jeg har valgt ca.200 fabler ud som jeg syntes var interessante og passede ind i mit maleriske formsprog. Mange af fablerne lignede hinanden da de var oversat både til Dansk, Fransk og Engelsk. Det viste sig også at der til tider var helt op til 6 varianter af den samme historie. Dog fandt jeg hurtigt ud af Æsop er den oprindelige mester til dyrefablerne, som senere har været inspirationskilde til de fleste dyrefabler i Europa.
Ved et grundigt studium af disse, udvalgte fabler, oplevede jeg mere og mere hvor dybe de var i deres indhold, og jeg fik lyst til at fortolke dem på min egen måde. Og det blev til billeder... Under mit arbejde med dyrefablerne, har jeg haft mange oplevelser i forbindelse med den verden vi lever i. Det gælder dels de store internationale politiske problemer, dels de nære hverdagssituationer, som jeg har oplevet på en anden måde, set i lyset af fablerne...
For at komme så tæt som muligt på den oprindelige tekst hos Jean de la Fontaine (1621-1695), har jeg læst denne på originalsproget. Det er gammelt fransk, men jeg har været så heldig at Anna Christoffersen lavede en oversættelse til dansk, ligesom hun har forfattet den korte tekst til hvert billede. La Fontaines fabler er jo oprindelig skrevet på vers og er til tider meget kryptiske, nærmest surrealistiske. Der er dobbeltheder i udvælgelsen af dyrene, de kan have andre symbolbetydninger end de danske. For Æsops (ca.600 år f.v.t.) vedkommende har jeg valgt de fabler der ligeledes omhandler dyr. Den korte og præcise tekst til fablerne er med til at åbne billedernes handling og give mening til de forskellige dyrs indvirkning og symbolske betydning i billedet.
Via de utallige tegninger og akvareller jeg har lavet i de sidste 3 år, har jeg bevæget mig mere og mere ind i min egen fabulerende verden. Således at Løven er blevet erstattet af Tigeren.
Jeg har bevidst udvalgt bestemte fabler der tilsammen udgør et "rovdyrs" livsforløb: billedet Tigeren, er inspireret af fablen Le Lion der handler om en unge der bliver voksen, og de andre dyrs holdning til denne under dens opvækst. BillederneTigeren som gik i krig, Tigeren og Æslet paa jagt, Tigerens hof, og andre,har taget udgangspunkt i henholdsvis Le Lion s'allant en guerre, Le Lion et l'Ane chassant, La cour du Lion,og omhandler den voksne tiger og dens forhold til de andre dyr i henhold til disses forskellige mentalitet. Endelig er der Tigeren der blev gammel( Le Lion devenu vieux) der forstiller den aldrende tiger der oplever hvordan de andre dyr ydmyger den.
For alle fablerne gælder det at det hele tiden er et spørgsmaal om hvem der er den stærkeste, og handler om det psykologiske spil mellem dyr.........eller mennesker. Dog er det ikke altid ud fra hvem der er den største, hvilket fablerne Le Lion et le Moucheron og Le Lion et le Rat er eksempler på.De har frembragt henholdsvis billederne Tigeren og Tordenfluenog Tigeren og Rotten.
Æslet og ræven havde slået sig sammen om jagten. Men pludselig så ræven en tiger, og gik bævende hen til ham: "Hvis du lover, sagde ræven, at der ikke sker noget med mig, skal jeg nok fange æslet til dig"... Æslet blev derefter lokket ned i en dyb brønd. Da tigeren så at æslet var sikret, åd han lige ræven først. Var det retfærdigt?
I mange kulturer er tigeren symbol for krigeren, fordi den fremkalder et billede af magt og vildskab.
Den har ikke løvens værdighed, men er snarere en perfid despot, som ikke kender til nåde.
Det siges, at ser man en tiger i sine drømme, betyder det, at man føler sig truet af sine egne voldsomme dyriske instinkter.
Man ser til tider tigeren afbildet, kæmpende mod laverestående dyr, som f.eks. krybdyr. I dette tilfælde er tigeren den højst rangerende figur i bevidstheden i modsætning til, hvis den kæmper mod en ørn eller en løve. I sidstnævnte tilfælde symboliserer den kun det vrede instinkt, som søger at mættes i dets kamp mod ethvert højerestående forbud.
Betydningen af symbolerne varierer altid, alt efter væsenerne i den respektive konfliktsituation.
Tigerens natur er snu. Den er ikke blind som tyrens natur er det. Tigeren er vildere end den vilde hund, selv om hunden er ligeså lidt tilpasset som tigeren.
Tigerens instinkter viser sig i den mest aggressive form, fordi instinkterne viser direkte tilbage til urskoven.
Tigerens instinkter symboliserer det ekstremt umenneskelige
Jeg fremstiller selv mine farver af de reneste pigmenter, man kan få, blandet med et malemiddel på basis af linolie, som det har taget mig år at udvikle og gøre perfekt. Det er blevet en familiehemmelighed.
NÃ¥r man bruger de klassiske farvepigmenter, har hvert pigment sin egen iboende mulighed eller karakter. Man kan i pigmenterne finde de muligheder, der passer til ens eget temperament. Mangfoldigheden er legio.
Når man f.eks. maler naturokker ind i hvidt, opstår der en guldklang og en nærværende sanselighed, der kan minde om en tigers pels, når solen skinner på den.
Man kan roligt sige, at de fleste farver dør en smule ved at færdigblandes på paletten. Det bedste er utvivlsomt at blande dem direkte på lærredet.
Elefanten har altid stået for mig som et af naturens flotteste dyr. Alene dens størrelse og det utroligt smukke hovede med den lange snabel. Siden min barndom i Afrika har elefanten været et af de dyr jeg sætter størst pris på.Hvis man sammenligner tigeren med elefanten, som jeg har gjordt ved at male disse to dyr, er det som to komplementære værdier. Under et 2 måneders ophold i Hesingfors i 1985, var jeg en flittig gæst på det finske zoologiske museum, hvor jeg studerede en enestående samling af dyreskeletter. Det var en stor oplevelse at se og tegne disse dyreskeletter. Det var især skelettet af tigeren og elefanten der fascinerede mig, fordi det var disse dyr jeg var så optaget af at male i forvejen.Det kan nævnes at året efter dette studium udstillede jeg på Den Frie's Udstillingsbygning med kunstnergruppen Violet Sol, en hel sal med 2 meter høje malerier af dyreskelletter. Der var mange der var rystet over billederne og troede jeg tænkte på døden. Sagen var den, at det var et forsøg på at nå ind til kendskabet af selve dyret. Inspirationen havde jeg fra den store engelsk dyremaler George Stubbs ( 1724-1806), som er mest kendt for sine malerier af heste, men som foruden har lavet masser af studier af hestens skelet.For netop at komme til at forstå hvordan en hest stod på benene, hvordan hovedet sad på halsen, og alle de mange fysiske ting som en maler bliver nødt til at sætte sig ind i hvis det skal lykkes at male et dyr.
Det fortælles at han engang fik fat i en død tiger fra et cirkus. Denne fik han hjem og lavede talrige tegninger af dyrets anatomi og skelet. Disse er senere blevet brugt af zoologi studerende, så præcist var de blevet udført. Det var en stor nyvinding til mit maleri, at lave disse skeletstudier i Finland, det ændrede totalt mit kendskab til de nævnte dyr. Før troede jeg elefanten var en stor klump og ikke et pattedyr med de samme knogler som andre. Især var det kraniet der fangede min opmærksomhed, men ikke mindre fødderne, fordi det var så meget anderledes end den opfattelse jeg havde iforvejen. Ligeledes viste det sig at tigerens skelet var idendisk med løvens og leopardens, der er kun forskel på størrelsen.Efter disse skeletstudier har det altid været en anden måde jeg har opfattet de dyr jeg maler på, fordi jeg forstår hvordan deres bevægelser og kropsbygning er. Det giver en frihed til at male mine kompositioner da jeg ved hvad der er inde bag huden / pelsen af dyrene.
På de to tegninger af henholdsvis et tiger og et elefant skelet, ser man forskellen på kraniets udformning og på flere af knoglerne. Dog er de begge pattedyr og har derfor de samme knogler som vi mennesker også har. Ud fra et malerisk synspunkt er tigeren en hidsig sag at male i forhold til elefantens store rolige form.
Tigeren og dens striber maler jeg med lange farvede penselstrøg. Den har på en måde, et synligt skelet, hvor pelsens striber er ribbenene. Det er med til at give tigeren en volumen i billedrummet.
Disse lyse og mørke striber giver også et indtryk af et dynamisk væsen, som udtrykker kraft og vildskab. Det bliver understreget med farverne, som er med til at udtrykke dyrets sind. Elefantens volumen derimod, maler jeg med en enkelt farve, der præcis giver den dens form, hvormed jeg samtidig tænker på hvordan den er skabt. Således bliver det ikke kun konturen jeg opfatter, det ville give et hult udtryk, men hele den tredimensionelle elefant. Det er med til at give farven, den rigtige udstrækning på fladen. Med disse billeder oplevede jeg, at hvis elefantens proportioner ikke var rigtige, virkede farven ikke i forhold til de andre farver. Det gav en falsk farveklang i forhold til den klang der opstod når formen var præcis.
Det samme fænomen kan man se i ikonerne fra den tidlige renæssance der blev kaldt Sienna skolen. Det er tydeligt at de også arbejdede med disse universelle form og farve problemer. Så hver gang man borer sig ind i maleriet og finder ud af noget nyt, har man den glæde at få sine landevindinger bekræftet i anden kunst. Dog brugt i en hel anden sammenhæng.
Lige som studiet af dyreskeletter ændrer ens opfattelse af, hvordan dyrene fungerer, således er det også nødvendigt, for at forstå kunst, at finde ind til billedets "skelet".
Der er i Avignon en meget stor samling af ikoner fra Sienna skolen som jeg har studeret flittigt
I dag maler jeg på en stor gul tiger. Lyset er godt, så der er gang i penslerne. Det har måske også noget at gøre med den musik, jeg lytter til: Bachs cellosuiter nr. 1, 4 og 5 med Rostropovitj. Jeg tænker de samme strøg som han, når jeg maler på billedet. Voldsomme og heftige strøg. Med store og indædte linier. Det glider i takt med musikken. Rytmen giver sig selv. Og klangbunden er, som når Bach er bedst.
Hvad har en tiger med Bachs musik at gøre
Der fortælles om Bach, at hans temperament var af sådan en beskaffenhed at folk der kendte ham, kunne fortælle, at når han komponerede, kunne de se en grådig tiger i hans øjne. En tiger der ville sprænge alle rammer. Den fortærede alt, hvad den så, hørte og følte.
Vores landsby ligger i et område, hvor der er skove med stedsegrønne ege og buksbum. De bliver ikke ret høje, højst 2-3 meter. Området er så stort som Sjælland med små landsbyer hist og her. De ligger, som man kan tænke sig ret øde. I området er der mange vildsvin, ræve, fasaner og rovfugle. Her lever de frit og trygt. Det er let at gemme sig. Man har fred og ro.
Ind imellem er der mange jægere i området. Især vildsvinene påberåber sig deres interesse. De lokale siger: "Hvis man kører ind i et vildsvin, så er det et problem, ikke for svinet, men for den, der kører bilen"
Jeg ved det af erfaring. Min bil lugter stadigvæk af svin.
En nat kørte jeg gennem et øde område for at komme hjem. Stille og fredeligt. Men pludselig, mens jeg korte, så jeg i bilens lys, at der ude ved vejsiden stod en flok vildsvin. Og i det samme satte den store forerorne over vejen hen imod bilen med en enorm fart. Det gik så hurtigt, at opbremsning og undvigelse var umulig. Så det uundgåelige skete. Jeg bankede ind i dette angrebslystne uhyre. Dets hoved med de små lysende øjne og hugtænder står endnu krystalklart for mit blik. Men heldigvis blev det til, at jeg ramte dets bagdel, der røg op over køleren og ned langs siden på bilen. Svinet var så stort, at dets ryg var højere end vores køler. Hele venstre side af bilens køler var blevet krøllet sammen. Alt var sket så pludseligt som et billede, der havde passeret nethinden i en række af indtryk uden bevidsthedsreference.
Jeg var paralyseret af situationen.
Mens ornen rejste sig op og løb ind i skoven med resten af familien efter sig, sad jeg endnu bag ruden i min bil med et ønske om at kunne male mig ud af dette billede.
Har lige været ude at samle svampe, som skal nydes i aften til et godt glas rødvin. De skal ristes sammen med hvidløg. Svampejagt er ligesom at male, en proces. Den foregår i baghovedet, hvor samtlige sanser koordineres. Man skal kunne dissekere en svamp på samme måde, som man dissekerer et billede, søge ind til kødet. At spise svampe er som at male et billede. Der er noget råt og usødet ved det. Det har noget med duften at gøre, indlevelsen. Man er tæt på naturen, en del af den. Man kender hinanden på den gensidige respekt. Ved hvor farerne lurer. Ligesom med tigerbilledet, der lurer med frygtindgydende øjne på et forkert penselanslag. Det advarer, selv om det kun er nået til mit indre blik.
Ellers skal man holde sig til valnødderne og kastanjerne.
Dem er der også nok af.
Men de er ikke så interessante som svampene og krativer ingen forkundskaber.
Kunst er en form for galskab, fordi der er så mange risici forbundet med kunstneriske iagttagelser. De grænseoverskridelser enhver kunstnerisk proces forudsætter kan være skæbnesvangre.
Omkostningerne er høje. Ind imellem er det med livet som indsats.
En kunstner som overlever sig selv kan kontrollere sin galskab. Kontrolleret galskab er kunstnerens adelsmærke.
Ved kontrolleret galskab opnår kunstneren de mål, han stræber efter.
Galskab kan være en vild tiger, man endelig ikke må slå ihjel. Man skal nøjes med at identificere den jagte den, trænge den op i et hjørne og spænde den for følelserne og fantasien.
En vild tiger skal dresseres.
Den dresserede tiger vil føre kunstneren meget længere frem, end nogen skole, mester, narkotika eller religion vil være i stand til.
Men som i alle kilder til styrke og udvikling, er der en risiko ved at lege med sin egen galskab. Nogle gange, når identifikationen og jagten får for meget fart på, opløses processen og den dresserede tiger vender sig mod kunstneren med sin oprindelige vildskab.
For tiden arbejder jeg med et tigerhoved. Det snerrer og hvæser ad en. Med åben mund. Det signalerer.
For tiden arbejder jeg med et tigerhoved. Det snerrer og hvæser ad en. Med åben mund. Det signalerer.
Det har lukkede øjne.
Men der er også et smil, selv om det er tvetydigt.
En dobbelthed afspejler tigerens karakter.
Engang havde jeg besøg i atelieret af en af mine venner, en fransk psykiater. Ikke nogen almindelig psykiater. Han er bl.a. en stor kender af Jean Dubuffets kunst. Han betragtede mine dyrebilleder i al venskabelighed. Efter en stund kiggede han på mig og sagde: "Uffe du maler slet ikke dyr. Er der slet ingen der har fortalt dig, at du altid har malet mennesker"
Måske har han ret i, at jeg snarere med forkærlighed maler dyr for at udtrykke menneskelige relationer og følelser.
Og at det er der, jeg tilstræber at finde balancen mellem nærvær og fravær på forskellige karaktertræk.
Mennesket har altid yndet at male sig selv. Eller at udforme sig i marmor. Så kan man se ham nedlægge frygtindgydende tigre. Museerne ville se helt anderledes ud, hvis tigre kunne male.
Jeg lever i en landsby der en del af året fungerer som fårecentral. Mere end titusinde får ankommer til stedet på store kreaturbiler. Vognene har flere etager, så der kan være rigtig mange får i dem. Kolonnerne kommer altid om efteråret, efter at fårene har været oppe i bjergene og græsse. Efter ankomsten bliver de delt op i mindre flokke som går rundt på egnen, drevet afsted af en hyrde og 4-5 hunde, som er utrolig dygtige til at forsvare flokken mod angreb af fremmede hunde, ræve og tyve. Hundene holder også sammen på flokkene.
Fårene er udsatte væsener, rovdyr er ikke begrænset til et sted. De er overalt, forklædte eller mindre forklædte. Ulve i fåreklæder. Man kender dem på deres instinkter. På hensynløsheden. Her og nu. På deres indgreb.
Min egen hund har tidligere løbet afsted for at jagte får. Indsmurt i blod har jeg modtaget den med en mine, der både udtrykte forbavselse og bekymring. Jeg troede, at jeg kendte den. Men naturen har sit eget kredsløb. Selv om hunden kan være rolig og behersket, et forbillede for andre hunde, har den sine sider, som andre racer har deres. Dens adfærd kan forekomme uforudsigelig og uhåndgribelig. Det er i det skæringspunkt mine øjne kredser, når skismaet mellem natur og kultur skal bestå sin prøve.
Hemmeligheden i al akvarelteknik ligger i at få farverne til at lyse ved at lade det hvide papir skinne igennem dem. Blander man hvidt med akvarelfarve bliver farven "melet". Lukker man det hvide papir af med en dækkende farve, er det slut med klangen.
Derfor finder jeg det udfordrende at male en tiger der ligger ved et vandhul. Dyret giver et spejlbillede af sig selv i vandet' dette element som er identisk med akvarellen. Vandet bruger jeg også tit til at få farverne til at flyde ud på papiret og ind i hinanden til nye kombinationer i et forsøg på at give billedet en virkning af kontraster mellem hårde og bløde overgange.
Jeg har altid syntes at der manglede noget ved de røde malerfarver man har i dag. Når man holder et glas rødvin op mod solen og lader lyset skinne igennem væsken, ser man et utal af farver, lige fra de dybe røde klange til en rød der springer frem med en turbokraft af energi. Hvordan kan jeg finde en dyb, rød farve som ikke er en mørk rød cadmium, en rosa karminrød eller en imiteret cinnoberrød, men en rød klang der både er logisk rigtig, og samtidig mere tvetydig end de syntetiske entydige industrifarver man ser overalt? Her er det at rødt bjergcinnober kommer ind i billedet. Den største og vigtigste forekomst af mineralet rødt bjergcinnober kommer fra Sydspanien og er blevet brudt der siden oldtiden og bearbejdet til farvepigment. Farven har været anvendt til vægmalerierne i Pompeji, og i den tidlige renæssance brugte man rødt bjergcinnober sammen med den blå Lapis Lazuli og guld i bl.a. Siena skolens fine ikoner. Processen med at udvinde og bearbejde mineralet til farvepigment var meget kostbar, hvorfor man søgte en erstatning for dette, ligesom man har gjort det med mange andre farver igennem tiden. Det var araberne der allerede i det 7-8 århundrede begyndte at fremstille den syntetiske røde cinnober ved at blande kviksølv og pulveriseret svovl, og derefter gløde det ved 600° C. Herved opnåede de et ensartet rødt pigment der kunne bruges i bl.a. deres kunsthåndværk. Ved at placere flere stykker bjegcinnober-mineral, som har en purpur rød farve ved siden af hinanden, og studere dem i alle belysninger, fra stærkt sollys til dyb skygge har jeg oplevet hvorledes de belyste klare røde sider reflekterede deres kulører ind i skyggesiderne på de andre bjegcinnober-mineraler. Det fik farven i skyggen til at ændre sig til en langt rigere dyb og fyldig rød kulør i stedet for en almindelig flad skyggefarve. Det er muligt intuitivt at blande sig til disse røde farver, Det gør jeg helt konkret ved at blande det syntetisk røde cinnober med en rød jordfarve. For at det bliver en logisk klar farve der både kan blive lys og mørk, må jeg tilsætte hvidt, gult eller kraplak, alt efter hvor varm eller kold den røde farve skal være. Mine forsøg med den røde farve kan ses HER>> og derefter klikke på en rød malerklat på forsiden af min hjemmeside. Uffe
Tigerens pels er hovedsagelig okkergul med hvide områder på bugen og hovedet. Dertil er der de karakteriske sorte tigerstriber der ligger i lange strøg rundt om kroppen. Jeg har i flere år studeret jordfarven okker, da jeg finder at netop denne farve kommer tigerpelsens naturlige farvetoner nærmest .
I de store okkerbrud her i det sydlige Frankrig, ses en lang række farvetoner, der spænder fra de svagt rosa, over grønlige, gule og orange toner, til de dybeste røde og mørk violette - caput mortuum. Navnet okker formodes afledt af græsk "ochros", d.v.s. "gusten" eller bleggul" -en lidt misvisende betegnelse i øvrigt, på baggrund af okkerfarvernes ofte overmåde store farvekraft. Råmaterialet, der overvejende består af ler, farvet af gule, røde eller rødbrune jernforbindelser, forekommer i større eller mindre koncentrationer overalt paa jorden. De kan variere betydeligt i farve - f.eks. fra den gule eller gulbrune italienske Terra di Sienna, til den røde eller rødbrune spanske okker. I øvrigt kan farverne svinge stærkt, ikke blot de forskellige geografiske forekomster imellem, men også inden for den enkelte, lokale forekomst.
Det stærke sollys, der falder paa de gule eller rødgule skrænter, bevirker at de lyser vældigt op, og står i en voldsom kontrast til den cølinblaa himmel. De mørkegrønne pinjetræer der gror i disse områder, er dækket af et fint okker-støv, som vinden ustandseligt hvirvler op, saa det næsten ophæver vegetationens naturlige farvekarakter. Men først og fremmest er det rigdommen af nuancer i selve okker materialet, der er væsentligt, og dette er en stor inspiration for mig til mit maleri
Den måde jeg bruger jordfarver på, er et forsøg på at anvende dem som man ser og opfatter dem i naturen, i forskellige belysninger. Ved systematiske undersøgelser har jeg gennem årene fundet ud af en måde at kompensere for den svækkelse der opstår når farven kommer ind i atelieret, iklædt , en tube, hvorfra der kan trykkes en brun substans ud på paletten. På Akademiet i København var det bandlyst at blande de billige jordfarver med de meget dyre Kadmiumfarver. Vi skulle enten male med jordfarver eller med spektralfarverne, ikke blande disse to systemer.
De tre veldefinerede jordfarver jeg bruger er: gul okker, rå Sienna og rød okker. For at øge okkerfarvernes farveintensitet må disse blandes med en beslægtet ren kulør. En gul okker skal blandes med en varm gul kadiumfarve, en rå Sienna blandes med kadmium orange, og den røde okker blandes med en lys kadmium rød. Den hvide tilføres i den mængde man nu ønsker, alt efter hvor lys farven skal være. Derimod vil en blanding af en farve med en anden kulørværdi og en okkerfarve ikke kunne bruges i denne sammenhæng da denne blanding, i stedet for at øge okkerfarvens intensitet omdanner denne til en tredie farve..
Forsøger man f.eks at blande en citrongul i en gul okker, vil det grønne i den citrongule nedbryde det varme gule i okkerfarven, ligesom blandingen af en varm gul cadmiumfarve med en rød okker vil dreje denne i retning af en mere orange tone,og derved ændre den i en anden retning end den tilstræbte.
Desuden er det absolut nødvendigt kun at bruge de reneste pigmenter blandet med et egnet bindemiddel for at opnå de ønskede resultater. Med disse farver, som strækker sig fra at være dæmpede og passive til, i en glidende overgang ,at blive aktive i højeste potens, er det muligt at male en tiger i alle dens temperamenter. Alle de stadier som et vilddyr nu befinder sig i. Tigre der slås, leger, parrer sig, jager og fortærer deres bytte m.v. Samtidig påvirker det også en selv, så de indre kræfter, der styrer de maleriske instinkter, bliver forløst. Det er naturkræfter der er i slægt med dem, der styrer rovdyrets instinkter.
For flere år siden var en fransk psykiater paa besøg i mit atelier. Han bemærkede at mine tigermalerier slet ikke forestillede tigre, men mennesker.
I nærheden af hvor jeg bor, er der et okkerbrud, der fra gammel tid har været berømt for sine rige forekomster af okker - et materiale, hvis anvendelse som farvestof går så langt tilbage som til Istidens hulemalerier i Sydfrankrig og Nordspanien.
Jeg bliver altid inspireret af okker til mit maleri. Det stærke sollys, der falder på de gule eller rødgule skrænter bevirker at de lyser op, så man tror, at de består af cadmium gult eller orange. Skrænterne står som en voldsom kontrast til den cølinblå himmel. Overalt i bruddet gror der mørkegrønne fyrretræer, der er dækket af et fint lag okkerstøv, som vinden ustandselig hvirvler op, så det næsten ophæver vegetationens naturlige farvekarakter.
Men først og fremmest er det rigdommen af nuancer i selve okkermaterialet der gør et stærkt indtryk. Jeg har fundet mindst 15 forskellige gule og røde nuancer.
En dag fandt jeg en særlig lysende gul farve, og da der var nok af den, besluttede jeg også at bruge den til at pudse husets vægge op med.
Jeg bevæbnede mig med en skovl og kørte min stationcar ind i okkerbruddet. Her skovlede jeg så meget okker ind som der kunne være bag i bilen og begyndte hjemturen. Dog havde jeg ikke kørt ret langt, før bilen gav en skurrende lyd fra sig og ligesom sank lidt sammen.
Ved næste besøg hos mekanikeren fik jeg at vide at de bagerste støddæmpere var brudt totalt sammen - "De må have transporteret noget meget tungt", sagde han.
For fremtiden indsamler jeg kun okker til mit maleri.
Se fotos fra det Sydfranske okkerbrud i Roussillon HER>>
Rød er universelt kendt som symbol på livsprincippet på grund af dens styrke, dens magt og dens glans. Men rød, som er ildens og blodets farve, har alligevel en symbolsk tvetydighed, hvilket afhænger af om den er lys eller mørk. Den lyse, klare røde farve, som er glansfuld og udadvendt, hører til dagen, er frisk og opfordrer til handling ved at kaste sin glans over alting som en enorm, uovervindelig sol. Den trækker en med sig. Det er den som er brugt i maleriet, inspireret af Æsop fabelen "Tigeren og Æslet på jagt":
På jagt kan en tiger og et æsel fint arbejde sammen. Æselskryd er en fin halali. Men man har dog aldrig set et jagthorn hævde, at det selv har nedlagt byttet.
Tigeren og æslet på jagt. 146 x114 cm. 2004
Den mørke, tunge røde derimod er natlig, hemmelig og nærmest indadvendt. Den er symbol på livets mysterium. Den advarer, holder en tilbage. Den er „forbudsfarven", det er farven på den gamle røde lampe fra bordellerne. Denne farve bruger jeg i maleriet "Odysseus' mandskab", hvor her i Jean de la Fontaines version af mytologien, troldkvinden Kirke forvandler Odysseus' venner til forskellige dyr med sin trylledrik.
Odysseus' stab blev forvandlet. Ved list opnåede helten, at få deres skikkelser tilbage. Men hvem har sagt, at det er bedre at være mennesker end dyr? Ikke Odysseus' mandskab: De foretrak deres nye skikkelse.
Odysseus mandskab. 146 x114 cm. 2004
Jeg har altid syntes at der manglede noget ved de røde malerfarver man har i dag. Når man holder et glas rødvin op mod solen og lader lyset skinne igennem væsken, ser man et utal af farver, lige fra de dybe røde klange til en rød der springer frem med en turbokraft af energi.
Hvordan kan jeg finde en dyb, rød farve som ikke er en mørk rød cadmium, en rosa karminrød eller en imiteret cinnoberrød, men en rød klang der både er logisk rigtig, og samtidig mere tvetydig end de syntetiske entydige industrifarver man ser overalt?
Her er det at rødt bjergcinnober kommer ind i billedet. Den største og vigtigste forekomst af mineralet rødt bjergcinnober kommer fra Sydspanien og er blevet brudt der siden oldtiden og bearbejdet til farvepigment. Farven har været anvendt til vægmalerierne i Pompeji, og i den tidlige renæssance brugte man rødt bjergcinnober sammen med den blå Lapis Lazuli og guld i bl.a. Siena skolens fine ikoner.
Processen med at udvinde og bearbejde mineralet til farvepigment var meget kostbar, hvorfor man søgte en erstatning for dette, ligesom man har gjort det med mange andre farver igennem tiden.
Det var araberne der allerede i det 7.-8. århundrede begyndte at fremstille den syntetiske røde cinnober ved at blande kviksølv og pulveriseret svovl, og derefter gløde det ved 600° C. Herved opnåede de et ensartet rødt pigment der kunne bruges i bl.a. deres kunsthåndværk.
Ved at placere flere stykker bjegcinnober-mineral, som har en dyb rød farve ved siden af hinanden, og studere dem i alle belysninger, fra stærkt sollys til dyb skygge har jeg oplevet hvorledes de belyste klare røde sider reflekterede deres kulører ind i skyggesiderne på de andre bjegcinnober-mineraler. Det fik farven i skyggen til at ændre sig til en langt rigere dyb og fyldig rød kulør i stedet for en almindelig flad skyggefarve. Det er muligt at blande sig til disse røde farver, Det gør jeg helt konkret ved at blande det syntetisk røde cinnober med andre farver. For at det bliver en logisk klar farve der både kan blive lys og mørk, tilsætte jeg hvidt, gult, rød okker eller kraplak, alt efter hvor varm eller kold den røde farve skal være. Derefter maler jeg den røde farve oven på f.eks. en kold grøn, en citrongul eller en anden farve der derved giver liv til den røde, aldrig rødt på rødt da det er den visse død for farven. Uffe Christoffersen
I nærheden af hvor jeg bor, er der et okkerbrud, der fra gammel tid har været berømt for sine rige forekomster af okker - et materiale, hvis anvendelse som farvestof går så langt tilbage som til Istidens hulemalerier i Sydfrankrig og Nordspanien.
Jeg bliver altid inspireret af okker til mit maleri. Det stærke sollys, der falder på de gule eller rødgule skrænter bevirker at de lyser op, så man tror, at de består af cadmium gult eller orange. Skrænterne står som en voldsom kontrast til den cølinblå himmel. Overalt i bruddet gror der mørkegrønne fyrretræer, der er dækket af et fint lag okkerstøv, som vinden ustandselig hvirvler op, så det næsten ophæver vegetationens naturlige farvekarakter.
Men først og fremmest er det rigdommen af nuancer i selve okkermaterialet der gør et stærkt indtryk. Jeg har fundet mindst 15 forskellige gule og røde nuancer.
En dag fandt jeg en særlig lysende gul farve, og da der var nok af den, besluttede jeg også at bruge den til at pudse husets vægge op med.
Jeg bevæbnede mig med en skovl og kørte min stationcar ind i okkerbruddet. Her skovlede jeg så meget okker ind som der kunne være bag i bilen og begyndte hjemturen. Dog havde jeg ikke kørt ret langt, før bilen gav en skurrende lyd fra sig og ligesom sank lidt sammen.
Ved næste besøg hos mekanikeren fik jeg at vide at de bagerste støddæmpere var brudt totalt sammen - "De må have transporteret noget meget tungt", sagde han.
For fremtiden indsamler jeg kun okker til mit maleri.
Har lige været ude i den lokale "vigne" og taget fotos af vinstokke til min hjemmeside om den sorte farve.
Man kan se flere fotos under fotos . Og hvordan jeg bruger den sorte farve kan ses under Vinstoksort.
SORT
Den sorte jeg bruger i maleriet er et sort pigment der er fremstillet af vinstokke og som her hedder Noir de Vigne.
Allerede romerne kendte til vinstoksort. Den romerske arkitekt Vitruve sagde om Noir de Vigne: "Den sorte farve bliver lige så god som vinen er god, og med den fineste vinstok som giver den bedste vin, kan man fremstille en sort der kan imitere en Indigo blå". På latin blev farven kaldt "Negrum Optimum".
Her i Rhone området er der i virkelig fine betingelser for vindyrkning. Allerede før romerne kom her i år 0 blev der fremstillet vin her i Sydfrankrig,( idet man har fundet spor af dette allerede fra dengang da Grækerne var her og grundlagde Marseille,)men med romerne blev denne sat mere i system for at opnå større resultater.
Da den fineste og bedste vin, her i området kommer fra stokke der er mellem 50 og 65 år kan der godt være meget sandhed i Vitruves udtalelse.
For at fremstille pulveret, tørres og glødes vinstokkene i ovne uden luftens adgang. Der opstår en slags trækul som derefter bliver pulveriseret til et pigment der har en meget smuk dyb sort farve med en blålig nuance.
Denne farve er perfekt til striber på en tiger mod den lysende okkerfarvede pels.
Når man vil male billeder, kan farverne købes klar til brug hos farvehandlerne. Mange af disse farver er selvfølgelig udmærkede, men der opnås aldrig en videre dybtgående indsigt i, hvad det er, man maler med. Der for er det klart, at en undersøgelse af, hvordan de enkelte farvers karakter og muligheder er, giver en meget større farveoplevelse.
For mit vedkommende er interessen startet med jordfarver da disse er forholdsvis let tilgængelige.
Jordfarver er fordelt over hele verden i mange arter og farver. Derfor har det altid været naturligt at bruge det som farvestof. Nogle af de ældste eksempler ser man i hulemalerierne ved Altamira i Nordspanien. De er malet under Magdalenien perioden (ca. 16.000 år før vor tidsregning). Bevarelsen af disse billeder gennem en så lang tidsperiode beviser farvernes store modstandskraft og lysægthed.
Kun åreaflejringer, der er tilstrækkelig rene og har en acceptabel farve, fortjener bearbejdelse til farvepulver.
I dag er jordfarver sædvanligvis navngivne efter deres geografiske oprindelse. Som eksempler kan nævnes:
1.Terra di Siena fra Siena provinsen i Italien.
2.Fransk lys/gul okker fra limonit holdige brud i Sydfrankrig.
3.Persisk rød fra hæmatit holdige brud på øen Ormus i den Persiske Golf.
4.Spansk rød fra byen Jaen nær Malaga i Sydspanien.
5.Cypriotisk Umbra fra Cypern.
Umbra
Umbra er fælles betegnelse for brune jord-farver, der forekommer mange steder i Mellem- og Sydeuropa, f.eks. i Bøhmen, i Italien og på Cypern. Navnet Umbra (ital. terra d'ombra) formodes afledt af landskabet Umbria i Italien, men kan naturligvis også referere til italiensk ombra: Skygge/mørke — d.v.s. »skyggefarve«, idet Umbra i renæssancens og barokkens mural- og oliemalerier brugtes til toning af skyggede partier. Nogen entydig definition af navnets oprindelse kan derfor næppe tilvejebringes.
CYPERN
Cypern er med sine 9251 km2 den østligste og tredie største ø i Middelhavet. Den ligger 65 km syd for Tyrkiet, 95 km vest for Syrien og hører til Mellemøsten.
For nogle år siden foretog jeg en rejse til Cypern, for at studere jordfarven Umbra, hvordan den var i naturen, og hvorledes den blev forarbejdet. Inden afrejsen havde jeg fået en aftale med direktøren på en umbra-fabrik i havnebyen Larnaca om, at jeg måtte komme. Byen ligger på øens sydkyst, og er Cyperns fjerde største by med ca. 25.000 indbyggere.
Da vi fløj ind over øen sås tydeligt de opdyrkede marker med den rødbrune jord i små felter. På øens vestlige del rejser Trföodhos massivet sig, en bjergkæde af vulkansk oprindelse. Her findes store mængder af umbraaflejringer. På en tur i disse bjerge så jeg en bulldozer skrabe jorden sammen ved en stor bakke eller »knude« bestående af Umbra. På bakkeskrænten spændte jordens farve fra det mørkebrune til det lysebrune Umbra over i det hvide kridt.
Når Umbraen er brudt bliver den læsset på lastbiler og kørt til fabrikken i Larnaca, hvor råproduktet bliver forarbejdet. Det støvede kolossalt da lastbilerne aflæssede farvestoffet. Arbejderne på stedet var fuldstændig smurt ind i det brune støv, det så ud, som om de havde masker for ansigterne. På fabriks-arealet lå der flere store umbrabunker, hver med sin farvetone, de bestod af råproduktet, der var i forskellige klumpstørrelser.
Umbratypernes brune farve skyldes mangan- og jernforbindelse. Eksempelvis kan Umbra indeholde ca. 20% manganforbindelse og ca. 40% jernforbindelse, resten udgøres af lermineraler, kvarts m.m. Væsentlig mere jernholdige umbratyper kan dog også forekomme, men går over i de gulbrune eller rødbrune »Siena-typer«, der undertiden kan indeholde vekslende mængder mangan-forbindelser.
For at råproduktet kan blive et brugbart pigment må det gennemgå følgende processer:
A.Tørring, for at fjerne naturlig fugtighed der er tilstede i produktet.
B.Knusning, for at opnå den ønskede kornstørrelse.
C.Rensning, må i nogle tilfælde udføres for at fjerne uvedkommende materiale, som ville have en skadelig virkning på det færdige resultat.
D.Glødning, for at fremstille en farve, som ikke tilstede ved det oprindelige farve-stof.
Ad. A: Tørring
Tørringen foregik på en åben plads ved siden af fabriksbygningen. Hertil blev jordfarven hentet i trillebøre, spredt ud og hakket i mindre stykker, for at ligge og tørre to dage i solen.
Ad. B: Knusning
Knusningsmetoden hedder micronisering. Det rå Umbra, der er groft pulveriseret, bliver ledet ind i en maskine, der har et fladt cirkulært rum med en serie borestråler i væggen, hvor der med højt tryk bliver ledet damp eller luft ind. Strålerne er ledet i retning til en imaginær cirkel inden i knuserummet. Pigmentet bliver samlet op ved hver stråle og kastet rundt i rummet med stor kraft. Farvekornene kolliderer uundgåeligt talrige gange, fordi hver stråle krydser en anden. Centrifugalkraften holder de større stykker langs rummets ydervægge, medens det endelige resultat ryger ud af et hovedudløb af knusemidten.
Fabrikken i Larnaca havde to sådanne maskiner og kunne micronisere fra 10 til 18 ton om dagen.
GLØDEN
Rå Umbra varierer i nuance fra grålig- til grønligbrun, men ved at gløde farvestoffet (600 - 800° C) kan man desuden opnå en dyb rødbrun eller mørkebrun farve da de tilstedeværende jern- og manganforbindelser herved omdannes til henholdsvis rødt ferrioxid og mørkebrunt manganioxid.
På fabrikken blev råproduktet glødet i en stor ovn, som var ca. 7 m lang og 2,5 m høj, og havde 5 fyråbninger. I bunden af ovnen stables der et bål af træ, hvorpå der laves en grill af jernstænger. På disse lægges der »dækklumper«, som er formet af Umbra, der er æltet sammen med vand og derefter soltørret.
Oven på anbringes det rå Umbra, således at de små stykker ligger øverst. Bålet bliver tændt om morgenen og er igang 10 - 16 timer.
FARVENS EGENSKABER
De prøver jeg fik med hjem fra Cypern, sorterede jeg og nåede frem til 9 veldefinerede farver.
Det spændende var at se forløbet af farve-toner: Fra grønumbra over de grålige, mørkebrune, mørkviolette nuancer mod den komplimentære rødbrune farve.
Umbra er lysægte og ugiftig. Jeg har malet med farven og fundet den velegnet både til akvarel, gouache, tempera og oliemaleri. I akvarelteknikken virker farven lysebrun på grund af det hvide papir, der skinner igennem farven. Umbra i gouacheteknikken (tapetklister som bindemiddel) har stor dækkeevne, og her har det været muligt at bruge kridt/mangandioxid som henholdsvis hvidt og sort. Farven revet i linolie får en meget mørkere tone, og kan bruges både dækkende og laserende. Umbra tørrer i linolie fra 1 til 2 dage, da indholdet af mangan virker som en sikkativ.
Undersøgelsen af jordfarver har været udviklende og inspirerende for det koloristiske i mit maleri, der mest har været koncentreret om at male dyr. Jordfarver er i overensstemmelse med mange dyrs farver. Med farven Umbra har jeg f.eks. malet en brun bjørn.
Dette virkede helt naturligt, da farverne i bjørnens pels varierede fra gulligbrunt i lyset, brunt i det mere neutrale lys til mørkeviolet i skyggerne. Bjørnens farver var således identiske med forskellige Umbra nuancer.
Mere om jordfarver og hvordan jeg bruge dem kan ses HER->>
I 1900 åbnede "Theaterrestauranten" på hjørnet, i Århus Teaters Bygning.Det var arkitekten Hack Kampman der indrettede lokalerne og maleren/billedhuggeren Karl Hansen-Reistrup udførte en meget lang frise bestående af vilde dyr, som en fresco i hele rstauranten. Rummet har i løbet af de sidste 100 år været brugt til mange forskellige formål og det har været en af årsagerne til billedfrisens undergang. Dog er der bevaret et ca.3m. langt og 1m.højt fragment . Dette forestiller en tiger der står med blikket rettet på vinranker med drueklaser øverst i billedet.
De fik mange efterkommere,og floden blev opkaldt efter nymfen og guden. Den fik navnet Tigris. Med det som et inspirerende udgangspunkt var der en motivation for at male den 15 m. lange frise med Karl Hansens-Reistrups resterende fragment integreret i fortællingen.
I den tidligere frise har Karl Hansen-Reistrup, med stor selvfølgelighed, brugt jordfarver til at male de okkerfarvede dyr, fordi de fleste rovdyr har disse farver ,hvis man ser bort fra mørke streger eller prikker.
Jordfaver,og deres anvendelse gennem tiderne,har altid virket dragende på mig. De ældste billeder man kender til, er hulemalerier der er skabt for over 25.000. år siden. Disse karakterfulde dyrebilleder er malet med okkerfarver i en så kraftfuld stil at de, den dag i dag, har en stor virkning på nutidens mennesker. For nylig har man, ikke mere end 30 km. fra hvor jeg bor i sydfrankrig,opdaget underjordiske klippehuler fyldt med dyrebilleder. I et af rummene er der en lang frise med masser af løve/tiger hoveder malet med en enkelt jordfarve i en kraftig kaligrafisk stil. Navnet okker formodes afledt af græsk "ochos", d.v.s. "gusten" eller bleggul" -en lidt misvisende betegnelse i øvrigt, på baggrund af okkerfarvernes ofte overmåde store farvekraft. Råmaterialet, der ovejende består af ler, farvet af gule, røde eller rødbrune jernforbindelser, forekommer i større eller mindre koncentrationer overalt på jorden. De kan variere betydeligt i farve - f.eks. fra den gule eller gulbrune italenske Terra di Sienna, til den røde eller rødbrune spanske okker. I øvrigt kan farverne svinge stærkt, ikke blot de forskellige geografiske forekomster imellem, men også inden for den enkelte, lokale forekomst.
I de store okkerbrud, her på egnen, ses en lang række farvetoner, der spænder fra de svagt rosa, over gønlige, gule og orange toner, til de dybeste røde og mørk violette - caput mortuum. Det stærke sollys, der falder på de gule eller rødgule skrænter, bevirker at de lyser vældigt op, og står i en voldsom kontrast til den cølinblå himmel. De mørkegrønne pinjetræer der gror i disse områder , er dækket af et fint okker-støv, som vinden ustandseligt hvirvler op, så det næsten ophæver vegetationens naturlige farvekarakter.Men først og fremmest er det rigdommen af nuancer i selve okker materialet, der er væsentligt,og dette er en stor inspiration for mig til mit maleri
Okkerfarvene kan, i solen, næsten måle sig i intensitet med de syntetiske gule, orange og røde kadmium farver, mens de i skyggen bliver til dæmpede gulbrune farver. På samme måde lyser tigerens gyldentbrune pels kraftigt op i solen, hvorimod den i skyggen kan falde i et med omgivelserne på grund af kombinationen af striber og dæmpede farver.Der er her tale om en vekselvirkning der i virkeligheden passer så godt til dette temperamentsfulde væsen.
I den tidligere frise har Karl Hansen-Reistrup, med stor selvfølgelighed, brugt jordfarver til at male de okkerfarvede dyr, fordi de fleste rovdyr har disse farver ,hvis man ser bort fra mørke streger eller prikker.
Den måde jeg bruger jordfarver på, er et forsøg på at anvende dem som man ser og opfatter dem i naturen, i forskellige belysninger. Ved systematiske undersøgelser har jeg gennem årene fundet ud af en mæde at kompensere for den svækkelse der opstår når farven kommer ind i atelieret, iklædt , en tube, hvorfra der kan trykkes en brun substans ud på paletten. Forsøgene har omfattet bl.a. farveteori, pigmenter, bindemidler og undermalinger.
Den røde tiger i midten af frisen er på vej hen mod Dionysos, med blikket rettet bagud mod de andre aktive tigre. Hvis Dionysosfiguren forestiller det "kunstige", det forklædte...det teatralske, så forestiller denne tiger beskueren, som imødekommer billedet for bedre at se, og derved forstå, sine medmennesker, eller -tigre!
De 5 tigre, i højre halvdel af frisen, bevæger sig i billedrummet på en måde der giver en ottetalsbevægelse og repræsenterer det aktive og positive livsprincip, som et ekko til Bacchus' festlige kærlighedsforestilling. Billedet kan også aflæses fra højre mod venstre, da jeg alleryderst til højre i frisen, har placeret et stort venstrevendt, gult tigerhoved. Størrelsesforskellen mellem dette hoved og de øvrige figurer understreger rummet i billedet. Det kommer en i møde og byder velkommen på en festlig måde. Det lokker en ind i billedet.
Selve rummet, som er indrettet meget flot, er domineret af en rødokker farve på væggene. Malet i en teknik der stammer helt tilbage fra det græske mural maleri (Enkaustik), hvor man blander smeltet voks i farvepigmentet der derefter bliver glittet til en glat smuk, levende overflade. Romerne overtog senere denne teknik ( Stucco-lustro) som bl.a. blev benyttet i det pompeianske maleri. (Pompei rød). Denne meget smukke og karakterfulde farve er for mig en positiv klangbund i rummet til frisens forskellige okker farver. Det er to faver der i høj grad spiller sammmen, hvor den røde overflade er glat og rolig, har den anden, som er malet på lærred, en mere struktureret overflade med forskellige farve vibriationer.
Tigeren og Rotten En hersker som er god ved selv det mindste kryb, får det tifoldigt igen. En rotte kan også hjælpe. ,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, Alle 25 Tigerfabler kan ses med billeder HER->> Uffe Christoffersen Denne udgave af fablen er skrevet af Anna Christoffersen
En tiger og en delfin delte jordkloden imellem sig: Tigeren var konge på land, og delfinen i vandet. Og de lovede at hjælpe hinanden. Men da tigeren kom i slagsmål med en tyr, var der ikke meget delfinen kunne gøre. ,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, Alle 26 Tigerfabler kan ses med billeder HER>> Denne udgave af fablen er skrevet af Anna Christoffersen
Naturen er, synsmæssigt, en stadig forandring af lys og skygge, en stadig forandring af farver. Naturen har sin lovmæssighed , men det er ikke denne jeg søger, men den kunstneriske opfattelse af den.
Når jeg står i naturen og lader øjet glide fra forgrunden, til mellemgrundens træer og vinmarker, og videre ud i horisonten mod bjerge der nærmest forsvinder i himlens blålige luft, opleves alt dette som et farveunivers. Dette farverum genskaber drømme og gensvarer tankernes og følelsernes flugt.
Maleren skaber noget, der ikke eksisterer, og efter min mening er dette kunstnerens opgave.
Da arbejdet med de store hemmeligheder der ligger skjult i farvens verden, er så stærk, livsbekræftende og inspirerende, vil der ofte undervejs opstå nye historier der afviger fra den oprindelige. Derfor sker der altid, i den skabende proces, en form for omstrukturering af udgangspunktet. Denne proces fortsætter indtil historien er klart manifesteret i billedet, og herved har maleriet fået sit endelige indhold.
Samtidig er billedets konstruktion yderst vigtig. Farvens udstrækning og rytmen på billedfladen har sin lov ligesom proportionerne har deres . Betingelsen er, at der går den samme rytmiske takt igennem figurerne og i billedet, svarende til billedets karakter. Det er en absolut nødvendighed, da målet for mit maleri er at form og indhold bliver til en syntese.
Udgangspunktet til malerierne FARVERUMMET og TIGRE er inspireret af de græske legender hvor guderne kan forvandle sig til andre personer eller dyr; bl.a. tigre og flyvende tyre.
For at vende tilbage til tyrefägtning saa har jeg nävnt den spanske tradition hvor tyren bliver dräbt til sidst. Inden for denne genre er der adskillige andre variationer bla. den Portugisiske variation hvor de rider rundt paa heste og har lanser. For nogle aar siden läste jeg at man "brugte" ca. 33.000 tyre om aaret i Spanien og Sydfrankrig. Tyrefägterner kan blive store helte og rejser til Mexico og Sydamerika for at blive endnu mere berömte i deres korte karriere. Her i Arles hvor Van Gogh gik og malede sine fantastiske malerier er der en tyrefägterskole som er ligesaa svär at komme ind paa som et kunstakademi, da der er flere hundrede unge der söger om optagelse. Der bliver udgivet blade hver uge paa samme plan som fodbold - rugbymargasiner, med touninger osv.
Den anden tradition som er ligesaa udbredt i de lokale landsbyer er som nävnt "la Course Camarguaise" hvor tyren ikke bliver dräbt, men kan opnaa en heltestatus og i nogen byer ser man skulpturer af disse. Her er der ogsaa flere katogorier og et par gange om ugen er der hele sider i avisen "Midi Libre" (er paa störrelse med Jyllands Posten) om de forskellige tourninger der har väret i ugens löb. Den tredie slags er ABRIVADO / BANDIDO Der gälder det paa festdage for de lokale "Cowboys" at indfange ungtyrene og drive dem gennen gaderne . For de fleste unge springer frem og driller rytterne og derved sipper tyrene fri som det saa gälder om at indfange til stor morskab for publikum. Her i vores lille landsby er det sket flere gange at tyrene er blevet sluppet lös og folk render rundt efter dem. Der holder altid ambulancer og de bliver brugt hver gang. Engang blev en turist stanget og maatte hentes i helikopter da det var ret alvorligt.
Tigeren og Vildsvinet En tiger og et vildsvin kom samtidig til et vandhul. De sloges til gribbene begyndte at kredse rundt over deres hoveder. Da var de pludselig venner. Og delte en grib til middag. ...................................................................................................... Alle 29 Tigerfabler kan ses med billeder HER->> Uffe Christoffersen Denne udgave af fablen er skrevet af Anna Christoffersen
Det er svært at gå og være sur når solen skinner og særlig i dette lys som er her i Sydfrankrig.
Eftermiddagslyset er absolut det bedste i mit atelier. Især når solen begynder at stå lavere på himlen.
Atelieret har ovenlysvinduer, hvor solen kommer ind og oplyser gulvet og de hvide vægge. Mod nord har jeg en stor 3 meter høj og 2 meter bred glasdør. Det medfører, at der er et konstant lys hele dagen.
Danmark er en kontrast til Fontareches om vinteren. I Danmark er der tit gråt og sort. Det er dårligt lys at male i.
Men i Sydfrankrig er der en gang imellem den kolde vind, Mistralen, som blæser alle skyer væk og giver solen fri adgang til at vise sig fra sin bedste side med en rigdom, der aldrig forskanser sig: En rigdom på luft, rum og følelse.
Den blæser et par gange om måneden i et par dage med klange og toner, der netop befordrer det rum og lys, som Van Gogh profiterede så meget af. Farvespillet er et klaviatur for utallige stemmer.
Lyset bliver en anelse hysterisk.
Om vinteren bliver det endnu stærkere.
Og endnu mere hysterisk.
Men det er opløftende og inspirerende på samme tid.
Man kan se det væsentlige igennem det og afspejle sine intentioner og tanker i dets skær.
Glæden opstår og smitter af på ens omgivelser og i maleriet så andre også kan få denne oplevelse.
Ved at læse artiklen mindede den utrolig meget om danske kunstudstillinger i gallerierne.
For at forstå hvad jeg mener så læs artiklen.
I øjeblikket læser jeg Karen Blixen "7 Fantastiske fortællinger" Karen Blixen var over 50 da hun udgav sine første noveller og romaner. Havde noget anderledes at sige og blev verdensberømt.
The secret to all water colour techniques is getting the colours to light up by allowing the paper to shine through them. If you mix white with water colours, the colours become ‘floury'. If you shut out the paper with a covering of paint, it is all over with the timbre of the colours.
Therefore I find it challenging to paint a tiger lying by a water hole. The animal makes a reflection of itself in the water - this element which is identical with the water colours I am using. I often use the water to allow the colours to flow over the paper and into each other in new combinations in an attempt to give the picture an impression of contrasts between hard and soft transitions.
Tigerfabler er en fællesbetegnelse jeg har givet mine 45 digitalbilleder, som er inspireret af Æsop og Jean de la Fontaines fabler. Jeg har valgt ca.200 fabler ud som jeg syntes var interessante og passede ind i mit maleriske formsprog. Mange af fablerne lignede hinanden da de var oversat både til Dansk, Fransk og Engelsk. Det viste sig også at der til tider var helt op til 6 varianter af den samme historie. Dog fandt jeg hurtigt ud af Æsop er den oprindelige mester til dyrefablerne, som senere har været inspirationskilde til de fleste dyrefabler i Europa.
Ved et grundigt studium af disse, udvalgte fabler, oplevede jeg mere og mere hvor dybe de var i deres indhold, og jeg fik lyst til at fortolke dem på min egen måde. Og det blev til billeder...
Under mit arbejde med dyrefablerne, har jeg haft mange oplevelser i forbindelse med den verden vi lever i. Det gælder dels de store internationale politiske problemer, dels de nære hverdagssituationer, som jeg har oplevet på en anden måde, set i lyset af fablerne...
For at komme så tæt som muligt på den oprindelige tekst hos Jean de la Fontaine (1621-1695), har jeg læst denne på originalsproget. Det er gammelt fransk, men jeg har været så heldig at Anna Christoffersen lavede en oversættelse til dansk, ligesom hun har forfattet den korte tekst til hvert billede. La Fontaines fabler er jo oprindelig skrevet på vers og er til tider meget kryptiske, nærmest surrealistiske. Der er dobbeltheder i udvælgelsen af dyrene, de kan have andre symbolbetydninger end de danske.
For Æsops (ca.600 år f.v.t.) vedkommende har jeg valgt de fabler der ligeledes omhandler dyr.
Den korte og præcise tekst til fablerne er med til at åbne billedernes handling og give mening til de forskellige dyrs indvirkning og symbolske betydning i billedet.
Via de utallige tegninger og billeder jeg har lavet i de sidste 3 år på min computer, har jeg bevæget mig mere og mere ind i min egen fabulerende verden. Således at Løven er blevet erstattet af Tigeren.
.........................
Alle 45 Tigerfabler kan med billeder ses HER->> Uffe Christoffersen
I dag har jeg taget fotos af mine store malerier til Nivaagaard udstillingen der har fernisering den 17 maj.
Der ligger et stort forarbejde til inden jeg starter med at tegne motiverne op på lærredet.
Alle mine mindre malerier til udstillingen er fyldt med masser af små dyr
Derfor har jeg lyst til at male nogle motiver der er store, enkle og stærke på en anden måde end de mindre billeder.
Hvis jeg vælger et horisontalt format kan det enten være et hovede eller en stående tiger set fra siden. Jeg kan godt lide at figureren fylder hele billedet ud så derfor er mine lodrette billeder næsten altid en stående tiger set frontalt.
Efter en del tegninger på papir til hvert billedmotiv hvor jeg beskærer papiret og får figuren til at fylde så meget af billedfladen som muligt finder jeg et format der passer netop til dette motiv.
Til de 13 påbegyndte malerier er de seks i formatet 195 x 130 cm. - og andre seks i formatet 162 x 130 cm. og et der måler 195 x 310 cm.
På det rå hørlærred som er blevet præpareret med benlim to til tre gange tegner jeg op med kridt det ønskede motiv.
Når jeg bruger kridt så er fordi jeg kan blive ved og ved indtil det bliver som jeg ønsker det. Det er fordi kridtet er nemt at viske ud igen når man laver fejl.
Det kan nogen gange tage lang tid med den første kridttegning før den er på plads. Tegningen betragter jeg som strukturen i billedet, derunder ligger jo også rytmen, konstruktionen og kompositionen. Disse ting skal hænge nøje sammen med billedets motiv og proportioner inden man kan begynde at tænke på de farver man vil bruge som skal være med til at tydeliggøre de ting man har tænkt på og gerne vil udtrykke.
Udsmykningsopgave for et stort firma beliggende i Odense havn.
Ejeren ønskede at de tre malerier fremtræder som et samlet hele, og at den samme blå farve optræder som en gennemgående klang i hvert maleri. Kontoret har tre 16 m² store vinduer ud mod havnen i Odense. Dette bevirker at himmel og hav har stor indflydelse på lyset i rummet.
Hvis et motiv har en en kølig blå grundtone, og man finder ud af at billedet alligevel bliver stærkest i sit udtryk hvis man ændrer det til en varm orange helhedstone, har den blå farve i starten haft sin betydning for det endelige farvevalg.
Jeg fortrækker at farverne glider over i hinanden, i beslægtede, farver, således at hvis jeg starter med en gul foroven i billedet så ender farven via glidende overgange i en violet i bunden.
Det bevirker at jeg har styr på billedkonstruktionen og således får motivet med i hele billedets rytme.
Ved at bruge hørlærredets naturlige farve som bund for den laserende farve er jeg i stand til at bruge de helt rene kulører som derved virker naturligt dæmpede idet mit udgangspunkt for farverne er jordfarverne. Denne teknik ville blive meget kulørt ved brug af det traditionelle hvide lærrede som bundfarve.
Eftermiddagslyset er absolut det bedste i mit atelier. Især om vinteren hvor solen begynder at stå lavere på himlen.
Atelieret har nogle sideruder mod syd, hvor solen kommer ind og oplyser gulvet og de hvide vægge. Mod nord i taget er der 2 store ovenlysvinduer samt en stor 3 meter høj og 2 meter bred glasdør ligeledes i nordsiden af atelieret.
Det medfører, at der er et konstant lys hele dagen men solen om eftermiddagen er alligevel at foretrække.
Danmark er en kontrast til Fontareches om vinteren. I Danmark er der tit gråt og sort. Det er et dårligt lys at male i.
Men i Sydfrankrig er der en gang imellem den kolde vind, Mistralen, som blæser alle skyer væk og giver solen fri adgang til at vise sig fra sin bedste side med en rigdom, der aldrig forskanser sig: En rigdom på luft, rum og følelse.
Det blæser gennemsnitligt 110 dage om året - hovedsageligt mistralvind. Mistralvinden blæser altid fra nord eller nordvest og kan have ret kraftig styrke. Den kan vare i længere perioder og siges at kunne gøre mennesker vanvittige med sin uophørlige vedvarenhed. Den kan også være en velkommen gæst på de varmeste sommerdages ret høje temperaturer og gøre varmen lidt mere udholdelig.
Mistralen opstår oftest når kold luft fra nord strømmer ned mod Middelhavet. På dets vej presses den af Alperne og Central Massivet ned gennem Rhonedalen i Sydfrankrig, hvor luften som i en tragt 'skydes' ud over Middelhavet.
Mistralen kan gøre skade på vinmarkerne, men vinden er med til at tørre druerne efter regnvejr og dermed forhindre forskellige sygdomsangreb. Ikke mindst kan den være en afgørende positiv faktor i høstperioden.
Vinden passere Avignon og Arles, hvor vindstødene kan være op til ca. 110 - 120 km. i timen. Den blæser et par gange om måneden i et par dage med klange og toner, der netop befordrer det rum og lys, som Van Gogh profiterede så meget af.
Lyset bliver en anelse hysterisk når Mistralen blæser.
Om vinteren bliver det endnu stærkere.
Og endnu mere hysterisk.
Men det er opløftende og inspirerende på samme tid.
Man kan se det væsentlige igennem det og afspejle sine intentioner og tanker i dets skær.
På min udstilling på Kunstmuseet i Randers år 2000, var de fleste af billederne næsten "muret" op. Jeg tegnede først motivet op på lærredet hvorpå jeg malede figuren op med forskellige farver. Derefter lavede jeg en meget sej blanding af en jordfarve som jeg smurte op på lærredet som en tyk pasta. Når den var tør fik lærredet en omgang til osv. - Jeg brugte blandingen til at male figuren frem på lærredet. Jeg ønskede en overflade der lignede den man ser på en okkerskrænt. Efter at denne pastose farve var tør malede jeg med en normal strygbar "maling" okkerfarven iblandet en stærk cadmium farve. Dette bevirkede at jeg rent fysisk fik en overflade der lignede den oplevelse jeg fik i naturen.
Udstillingen kaldte jeg for Okker Refleksioner fordi den havde den dobbelte betyning, at jeg reflekterede over min brug af okkerfarven I maleriet, og blandingen af denne med andre farver, samtidig med at jeg var dybt optaget af at studere et farvet objekts reflekterende virkning på et andet objekt.
Med denne ganske elementære viden forsøgte jeg at lave nogle forsøg med en lys okker, en okker og en rød okker her fra Sydfrankrig.
Jeg lavede, med hver farve, en ca. 40 cm. høj farvebunke ude i solen. Logisk nok opstod der en oplyst side og en skyggeside.
I forvejen havde jeg bemalet nogle plader med stærke cadmiumfarver. Jeg afprøvede disse farveplader, en for en, ved at lade dem reflektere hver sin farve ind paa okkerbunkernes skyggeområder, og således kunne jeg iagtage hvilken farve der var den mest gunstige for de pågældende farvebunker. Jeg fandt hurtigt ud af at en "beslægtet" kulør gav mest liv. En varm stærk cadmiumorange gav mest liv til en okker og en varm stærk cadmiumrød gav mest liv til en rød okker.
Ud fra disse erfaringer blandede jeg mine jordfarver med de stærke cadmiumfarve for at få farverne op i lyset. Det lykkedes men jeg ville hele tiden have at "stoffet" skulle ligne det tunge lerede materiale som okkeren er ude i naturen. Nogle af billederne havde næsten en reliefagtig karakter selvom jeg brugte blandinger med stærke farver.
Det kan virke lidt forvirrende, men problemet med okkeroplevelsen er, at jeg står over for flere modstridende ting: 1. Når man blander okkeren med et bindemiddel mister den sin farveklang, den bliver mørk. 2. Når man blander okkeren med en stærk cadmiumfarve og lidt hvidt får man rigtignok en farve der ligner den farve den har i solen, men det er ikke nok. For ude i naturen er farven ogsaa fremhævet af de grønne træer, den blå himmel. Okkeren er en utrolig aktiv farve i det farvemiljø den er omgivet af.
De billeder jeg arbejder med nu er en videreførsel af oplevelsen af okkerfarven ude i naturen. For ikke at blande for mange ting sammen prøver jeg hele tiden at holde det klart og enkelt for mig selv.
Det var en stor landevinding for mig at finde ud af hvor, og i hvilke grupper de forskellige okkerfarver hørte til. Det fandt jeg ud af da jeg lavede forsøgene med de stærke farve der blev reflekteret ind i skyggen på de forskellige okker farver. Jeg kunne se hvilken farve der var den rigtige, og som gav mest liv i skyggen.
Jeg fandt at de, farver der gav mest liv til de her nævnte jordfarver var følgende: -Lys okker var beslægtet med en ren orangegul. -Okker var beslægtet med en ren orange. -Rød okker var beslægtet med en ren orangerød. -Caput mortuum var beslægtet med en ren rød.
De næste logiske forsøg var at blande enten sort eller hvidt i de rene kulører: orange gul, orange, orange rød og rød. Resultatet var at jeg kunne blande mig til de forskellige okker nuancer uden brug af farven okker.
Jeg lavede derfor et farveskema bestående af 25 felter til hver enkelt farve. Man har her den rene kulør (eks. orange) øverst til højre, hvidt øverst til venstre og sort i nederste venstre felt. Paa den måde kunne jeg se hvilken farvetone okkeren havde og se hvor stor en del af sort og hvidt den orange farve skulle havde før det blev til en okkerfarve i et lokalt lys.
Ud fra de seks farvetavler jeg lavede kunne jeg bruge farverne på en ny måde. Der var opstået muligheder for mig, for at male med passive og aktive farver. Der kunne komme mere dynamik og handling i mine malerier fordi jeg, helt bevidst, kunne fremhæve noget vigtigt med en aktiv (ren rød) farve og nedtone noget mindre vigtig med en passiv (rød okker) farve. Et tigerhovede kunne blive meget aktivt i et billede mens kroppen var mere passiv. De aktive og passive farver gav tilsammen en dynamisk bevægelse, alt sammen i den samme farve iblandet sort og hvidt.
Det er ogsaa muligt at komponere flere forskellige dyr sammen og derved give billedet en handling. Jeg kan bruge store pauser i baggrunden og give dyrene på "scenen" i billedrummet en mere eller mindre aktiv rolle , alt efter handlingen i fablen.
På den måde synes jeg at mine billeder il udstillingen på Nivaagaards Malerisamlig 2007 er blevet stærkere. De er blevet rigere i farven, fordi de er mere nuancerede og bevidste i brugen af de energier der pointerer hvad der er aktivt og hvad der er passivt i billedet. Farverne er med til at understrege handlingen. En større bevidsthed omkring brugen af farverne giver mig en endnu større og dybere frihed til at finde ud af hvad jeg selv har mest lyst til at male.
-En gang hjalp en ræv en tiger med at fange et æsel. List er til tider bedre end styrke, og for at sige det som det er, er et æsel nemmere at narre, end at fange. Men tigeren ville ikke dele! Han lagde sig til at sove, med formaninger om, at den som så meget som rørte hans bytte... "Hans bytte? " Tænkte ræven... Og så åd han æslets hjerne. Da tigeren vågnede, kunne han ikke klage: Ville et væsen med hjerne være gået i så simpel en fælde?
-En gammel og syg tiger fandt ud af at han ville have bedre jagtheld hvis han var en ræv ! Når man ikke kan vinde, kan man altid snyde... Han så en saftig hest på en mark, og tænkte: "Hvem har ikke lyst til at have en læge i sin omgangskreds? Med en hvid kittel og et stetoskop, et jeg sikker på at hesten har noget at spørge mig om!" Som sagt, så gjort. "Hr. Doktor, sagde hesten, da han så tigeren i forklædning, det klør så frygteligt under min højre hov." En gammel, syg og tandløs tiger døde af sult.
-Det siges at tigre er bange for hanegal. Det kan æslet ikke forstå, for hvem har en grimmere stemme end han? Men det er ikke en grund til at løbe brægende efter en tiger!
--Når man deler kød med en tiger, skal man ikke prøve at være retfærdig: Kun et æsel deler lige. Tigeren slår æslet ihjel: Så er der mere at dele. Ræven giver tigeren den største part: Det har han lært af æslet.
- Mennesket har altid yndet at male sig selv. Eller at udforme sig i marmor. Så kan man se ham nedlægge frygtindgydende tigre. Museerne ville se helt anderledes ud, hvis tigre kunne male.
En hersker som er god ved selv det mindste kryb, får det tifoldigt igen.
En rotte kan også hjælpe.
"TIGERENS GLØD"
Udstiling af nye malerier på Nivaagaards Malerisamling den.17 maj. til den. 7 okt. 2007. Gammel Strandvej 2. 2990 Nivå. Se under særudstillinger. www.nivaagaard.dk
Når en slange hypnotiserer en fugl, er der ikke meget at gøre.
Men når en mand prøver at hypnotisere en tiger, kan man spørge sig selv.
Hvem hypnotiserer hvem?
"TIGERENS GLØD"
Udstiling af nye malerier på Nivaagaards Malerisamling den.17 maj. til den. 7 okt. 2007. Gammel Strandvej 2. 2990 Nivå. Se under særudstillinger. www.nivaagaard.dk
I dag tegnede jeg. I den kommende tid vil jeg søge nye motiver til næst udstilling.
Jeg vil prøve at tænke på bevægelse og tid. Derfor vil jeg bruge arbejdstitlen "Strandtigre" der får en til at tænke på tigre der løber og er i bevægelse på en strand.
Det er også en god farvekontrast med det blå himmel/hav og det orange dyr.
Kongens søn, den malede tiger og Horoskopet 73 x 92 cm. 2007.
Â
Â
Â
Â
Kongens søn, den malede tiger og Horoskopet Den ensomme Som ved, Hans skæbne bliver en tiger, Går graven i møde, såret af et søm På hvilket hænger Et billede af en tiger.
Tigeren og Vildsvinet En tiger og et vildsvin kom samtidig til et vandhul. De sloges til gribbene begyndte at kredse rundt over deres hoveder. Da var de pludselig venner. Og delte en grib til middag
“TIGERENS GLØD”
Udstiling af nye malerier på NIVAAGAARDS MALERISAMLING 17. maj.til 7. okt. 2007. Gammel Strandvej 2. 2990 Nivå. Se under særudstillinger. www.nivaagaard.dk
For at se de færdige malerier til udstillingen i 9 forskellige farvegrupper klik >HER
"Put en tiger i tanken" hed det i et berømt slogan for et par årtier siden, og det er lige præcis den slags benzin, maleren Uffe Christoffersen (f.1947) hælder på os.
Igennem en menneskealder er tigre i massevis strømmet ud af hans atelier, brølende og spindende, i leg, hvile og parring. Altid i stærke farver og en heftig udførelse, der trækker på traditionen fra Cobramaleriet. I de senere år er Uffe Christoffersen også begyndt at genfortælle de gamle fabler, nu med tigeren som hovedperson – tigerfabler.
"Tigermalerens" anliggende er naturligvis ikke kun dyret selv. Dets vildskab er ikke blot forløseren for et stærkt malerisk udtryk, men selve tigeren er også et billede på den inspiration, der skal tæmmes for at der kan komme kunst ud af det.
Udover tigeren er Uffe Christoffersens passion okkeren, den jernholdige jordfarve. Den har interesseret ham hele hans liv, og findes i store brud i nærheden af hans hjem i Sydfrankrig.
Gennem flere år har han arbejdet med at få okkerens glød under den skarpe sol frem i sine billeder, også selvom han bliver nødt til at male med andre farver.
Tigrene skal have gløden fra naturoplevelsen – for at vi kan foretage et tigerspring ind i frihedens og glædens rige.
Udstillingen på Nivaagaards Malerisamling viser helt nye billeder fra kunstnerens hånd, såvel "rene" tigerbilleder som tigerfabler, indenfor overordnede grupper sat af lys okker, okker, rød okker, umbra naturel, caput mortuum samt sort og hvidt, således at hver værkgruppe afspejler den enkelte farve og oplevelsen af den i den stærke sydfranske sol – der således også kommer til at skinne på Nivaagaards Malerisamling.
Til udstillingen udgives et katalog med tekst af museumsdirektør Nils Ohrt og en billedside udformet af Uffe Christoffersen arrangeret efter "en okker oplevelse".
Tigeren, Aben og de to Æsler Da tigeren forhørte sig om, hvordan man skal betragte selvglæde, fortalte aben om de to æsler: det ene roste det andet, fordi det var et æsel.
Â
Â
“TIGERENS GLØD”
Udstiling af nye malerier på NIVAAGAARDS MALERISAMLING 17. maj.til 7. okt. 2007. Gammel Strandvej 2. 2990 Nivå. Se under særudstillinger. www.nivaagaard.dk
For at se de færdige malerier til udstillingen i 9 forskellige farvegrupper klik >HER
"Put en tiger i tanken" hed det i et berømt slogan for et par årtier siden, og det er lige præcis den slags benzin, maleren Uffe Christoffersen (f.1947) hælder på os.
Igennem en menneskealder er tigre i massevis strømmet ud af hans atelier, brølende og spindende, i leg, hvile og parring. Altid i stærke farver og en heftig udførelse, der trækker på traditionen fra Cobramaleriet. I de senere år er Uffe Christoffersen også begyndt at genfortælle de gamle fabler, nu med tigeren som hovedperson – tigerfabler.
"Tigermalerens" anliggende er naturligvis ikke kun dyret selv. Dets vildskab er ikke blot forløseren for et stærkt malerisk udtryk, men selve tigeren er også et billede på den inspiration, der skal tæmmes for at der kan komme kunst ud af det.
Udover tigeren er Uffe Christoffersens passion okkeren, den jernholdige jordfarve. Den har interesseret ham hele hans liv, og findes i store brud i nærheden af hans hjem i Sydfrankrig.
Gennem flere år har han arbejdet med at få okkerens glød under den skarpe sol frem i sine billeder, også selvom han bliver nødt til at male med andre farver.
Tigrene skal have gløden fra naturoplevelsen – for at vi kan foretage et tigerspring ind i frihedens og glædens rige.
Udstillingen på Nivaagaards Malerisamling viser helt nye billeder fra kunstnerens hånd, såvel "rene" tigerbilleder som tigerfabler, indenfor overordnede grupper sat af lys okker, okker, rød okker, umbra naturel, caput mortuum samt sort og hvidt, således at hver værkgruppe afspejler den enkelte farve og oplevelsen af den i den stærke sydfranske sol – der således også kommer til at skinne på Nivaagaards Malerisamling.
Til udstillingen udgives et katalog med tekst af museumsdirektør Nils Ohrt og en billedside udformet af Uffe Christoffersen arrangeret efter "en okker oplevelse".
Tigerens hof Hans Tigerlige Højhed holder hof i sin hule fuld af Ã¥dsler. Bjørnen holder sig for næsen. Â
Â
“TIGERENS GLØD”
Udstiling af nye malerier på NIVAAGAARDS MALERISAMLING 17. maj.til 7. okt. 2007.  Gammel Strandvej 2. 2990 Nivå. Se under særudstillinger. www.nivaagaard.dk
For at se de færdige malerier til udstillingen i 9 forskellige farvegrupper klik >HER Â
Tigerinden og hunbjørnen Når en moder mister sin unge, er det synd. Når en tigerinde mister sit barn, er det helt bestemt skæbnen, som forfølger hende. Men se på dig selv... måske er du en tigerinde.
Â
Â
“TIGERENS GLØD”
Udstiling af nye malerier på NIVAAGAARDS MALERISAMLING 17. maj.til 7. okt. 2007.  Gammel Strandvej 2. 2990 Nivå. Se under særudstillinger. www.nivaagaard.dk
For at se de færdige malerier til udstillingen i 9 forskellige farvegrupper klik >HER Â
Tigeren, Ulven og Ræven Når tigeren er syg, glædes dyrene. Så kan de rigtig føre sig frem. Ulven bemærker højlydt rævens fravær. Men ræven kender en god medicin, når han endelig kommer: Skindet fra en nyflået ulv.
Â
Â
“TIGERENS GLØD”
Udstiling af nye malerier på NIVAAGAARDS MALERISAMLING 17. maj.til 7. okt. 2007.  Gammel Strandvej 2. 2990 Nivå. Se under særudstillinger. www.nivaagaard.dk
For at se de færdige malerier til udstillingen i 9 forskellige farvegrupper klik >HER Â
Tigeren og Tyren En tiger ville gerne fange en tyr. ”Kære ven, jeg har slagtet et fedt fÃ¥r, sagde han, lad os dele. Kom til min hule i aften.” ”Ih, tak, svarede tyren. MÃ¥ jeg byde dig noget græs, kære ven?” Â
Â
“TIGERENS GLØD”
Udstiling af nye malerier på NIVAAGAARDS MALERISAMLING 17. maj.til 7. okt. 2007.  Gammel Strandvej 2. 2990 Nivå. Se under særudstillinger. www.nivaagaard.dk
For at se de færdige malerier til udstillingen i 9 forskellige farvegrupper klik >HER Â
.
Klik 
TIGER. 195 x 130 cm. 2005. 
