———————————————————————————————————

Without Contraries is no progression. Attraction and Repulsion, Reason and Energy, Love and Hate, are necessary to Human existence.

From these contraries spring what the religious call Good & Evil. Good is the passive that obeys Reason. Evil is the active springing from Energy.



Good is Heaven. Evil is Hell

The Voice of the Devil

1) That Man has two real existing principles Viz: a Body & a Soul.
2) That Energy, call’d Evil, is alone from the Body, & that Reason, call’d
Good, is alone from the Soul.
3) That God will torment Man in Eternity for following his Energies.

But the following Contraries to these are True.

1) Man has no Body distinct from his Soul; for that call’d Body is a portion
of Soul discern’d by the five Senses, the chief inlets of Soul in this age.
2) Energy is the only life and is from the Body and Reason is the bound or
outward circumference of Energi.
3) Energy is Eternal Delight.

Those who restrain desire, do so because theirs is weak enough to be restrained; and the restrainer of reason usurps its place & governs the unwilling.

 And being restrain’d it by degrees becomes passive till it is only the shadow of desire.


—————————————————————————————

William Blake (1757-1827) er en af de store digter-filosoffer i verdenslitteraturen. I sin samtid blev han opfattet som sær, kaotisk og ligefrem gal og han levede sit liv – bogstaveligt og billedligt – i Londons sidegader, fattig og delvis glemt. Først i vor tid har han fået en renæssance, som en original og visionær digter, der hører hjemme ved siden af folk som Milton og Shakespeare.
————————————————————————————
The Tyger

Tyger! Tyger! burning bright,
In the forests of the night,
What immortal hand or eye
Could frame thy fearful symmetry?
 
In what distant deeps or skies
Burnt the fire of thine eyes?
On what wings dare he aspire?
What the hand dare sieze the fire?
 
And what shoulder, & what art,
Could twist the sinews of thy heart?
And when thy heart began to beat,
What dread hand? & what dread feet?
 
What the hammer? what the chain?
In what furnace was thy brain?
What the anvil? what dread grasp
Dare its deadly terrors clasp?
 
When the stars threw down their spears,
And water’d heaven with their tears,
Did he smile his work to see?
Did he who made the Lamb make thee?
 
Tyger! Tyger! burning bright
In the forests of the night,
What immortal hand or eye
Dare frame thy fearful symmetry?

————————————————————————————————

The Lamb

Little Lamb who made thee
Dost thou know who made thee
Gave thee life & bid thee feed.
By the stream & o’er the mead;
Gave thee clothing of delight,
Softest clothing wooly bright;
Gave thee such a tender voice,
Making all the vales rejoice!
Little Lamb who made thee
Dost thou know who made thee

Little Lamb I’ll tell thee,
Little Lamb I’ll tell thee!
He is called by thy name,
For he calls himself a Lamb:
He is meek & he is mild,
He became a little child:
I a child & thou a lamb,
We are called by his name.
Little Lamb God bless thee.
Little Lamb God bless thee.

—————————————————————————

The Lamb fra ‘Songs of Innocence’ er ikke dogmatik eller symbol, men det simple uforklarlige stykke liv der springer om på marken i hvid uld og vider sig ud til hele verdens åndedræt bæver i det.
Ej heller er The Tyger fra ‘Songs of Experience’ dogmatik eller symbol, men livet der spiller ud i en symfoni over det vældige og det forfærdelige. Frygtløst, omend skælvende betaget, ser Blake vilddyret som det er, opfanger forfærdelsens skønhed, styrkens majestæt og han lader det leve sig frem gennem synerne. Tigeren er ikke et led i udviklingens kæde, men et liv der rækker op til selve skabelsen.
Hvis man ikke læser dette digt med briller – skriver Vilhelm Grønbech* – får man fornemmelsen at det er uforeneligt med vor poesi og vor kultur. Gennem Europas åndsliv går der en stærk uhygge, ofte stigende til smertelig indignation over at Vorherre eller naturen har tilladt et sådant brud på en moralsk verdensorden som dette rovdyr, der lever af vold og mord, og som har blod på kløerne og kødstumper mellem tænderne.

Om lammet og tigeren vil mennesker sige, at de strider mod hinanden, de kan ikke være lige sande; livet kan ikke på én gang være uskyld og vildskab, barnehænder der rusker blidt i snehvid uld, og tænder der knaser gennem levende kød ind i knoglerne. Men Blake har ikke set nogen modsigelse; livet er begge dele – ikke lidt af hvert, ikke så meget af hvert at de to sider til nød kan neutralisere hinanden; livet er uskyld helt ud, og det er vildskab helt ud. Den uskyld som leger i The Lamb er ikke fremstillet ved at lidenskaben destilleres ud af livet. En lykke uden lidenskab og derfor uden smerte eksisterer ikke i Blake’ske verdener.

* Vilhelm Peter Grønbech (14. juni 1873 – 21. april 1948) var dr.phil. og professor i religionshistorie ved Københavns Universitet 1915-43 og udgav en lang række bøger om bl.a. sprog, religion og litteraturpersoner.

Besejringen af Leviatan, gravering af Gustave Doré fra 1865. På billedet dræber Gud det legendariske søuhyre, et motiv, kunstneren har hentet fra Esajas’ Bog 27,1.

LIVJATAN

William Blake (1757-1827) er en af de store digter-filosoffer i verdenslitteraturen. I sin samtid blev han opfattet som sær, kaotisk og ligefrem gal og han levede sit liv – bogstaveligt og billedligt – i Londons sidegader, fattig og delvis glemt. Først i vor tid har han fået en renæssance, som en original og visionær digter, der hører hjemme ved siden af folk som Milton og Shakespeare.

Fra William Blakes (1757- 1827) visionære klassiker, Ægteskabet mellem Himmel og Helvede, (1790-93)
“leviatans hovede”. —Panden var stribet som på en tiger, men af grønt og pupur, og snart så vi en mund og røde gæller stryge hen over det sydende havskum, så det sorte dyb farvedes af lysende blodstriber — på vej hen i mod os som et åndevæsens rasende hast.

Livjatan. — latin: Leviathan) er et kæmpemæsigt havuhyre.
Livjatan omtales i Bibelen som det uhyre, Jahve i urtiden besejrede. Denne kamp mellem Jahve og Livjatan omtales blandt andet i Salmernes Bog 74,14: Du knuste Livjatans hoveder og gav dem som føde til havets fisk. Også i Jobs Bog 40,25 – 41,26 findes kampmotivet, hvor Jahve spørger Job, om denne kunne kæmpe på samme måde som Jahve mod Livjatan.
Dette kampmotiv findes også i andre myter udenfor Bibelen, blandt andet i Ba’alsmyten fra Ugarit, hvor Ba’al dræber Livjatan. Generelt er det dog nedtonet i Gammel Testamente for i stedet at betone Jahves uindskrænket magt. I Salme 104,26 er Livjatan et havuhyre som har havet til legeplads. “Der sejler skibene, der er Livjatan, som du skabte til at lege i det”.

Den visionære seer William Blake (1757-1827) blev en inspirationskilde bl.a. for beatgenerationens digtere, ikke mindst Allen Ginsberg (1926—97), og senere for rockgruppen The Doors, med sangeren Jim Morrison (1943— 71) i spidsen, der udgav deres første plader i 1967, blev inspireret til deres navn af Blake’s sætning:
“If the doors of perception were cleansed, everything would appear to man as it is infinite.” (Hvis erkendelsens døre blev renset, ville alt fremtræde for mennesket som det er, Uendeligt)
I sangen “End of Night” er en strofe “some are borne to sweet delight, some are borne to sweet delight, some are borne to the endless night.” direkte fra Auguries Of Innocence af William Blake.

William Blake (1757-1827) er en af de store digter-filosoffer i verdenslitteraturen. I sin samtid blev han opfattet som sær, kaotisk og ligefrem gal og han levede sit liv – bogstaveligt og billedligt – i Londons sidegader, fattig og delvis glemt. Først i vort århundrede har han fået en renæssance, som en original og visionær digter, der hører hjemme ved siden af folk som Milton og Shakespeare.

Bonjour Mesdames, bonjour Messieurs…..bonjour Mesdemoiselles.

BIENVENUES à TOUS.

Bonne et heureuse année 2011 à vous tous !!!

GODT NYTÅR !!!

I den første måned i år udstiller jeg 3 forskellige steder, derefter bliver der en udstillingspause — Men absolut ikke en malepause.
—————————————————————————————
1. CORNER 2011 på SOPHIENHOLM.
Fredag d. 14 jan. til d. 27 feb.
10 Nye grafiske arbejder, Digital print,
Nybrovej 401 · 2800 Kgs. Lyngby.
Ferniseringskort kan downloades på min hjemmeside, hvor det er også er muligt at se trykkene.
hjemmeside HER>>

Eller http://web.me.com/uffechristoffersen/Site_/Bienvenue.html

—————————————————————————————
2. GALLERI GL. LEJRE
Fernisering Lørdag d. 22. januar kl. 14 − 17.
”Return of the walking tiger”
23 Nye malerier og 10 akvareller.
Udstillingen varer fra d. 22. januar – til d. 6. marts 2011.
Åbningstider i perioden: torsdag, fredag, lørdag og søndag kl. 13. – 17.
Orehøjvej 1A. 4320 Lejre. Tlf.: 4648 0486. Mobil: 4014 0645.
Malerierne kan ses på min hjemmeside.
—————————————————————————————
3. KUNSTMESSEN. ART HERNING 2011
MCH Herning Kongrescenter | Østergade 37 | DK-7400 Herning
28 – 29. og 30. januar.
Fernisering fredag den 28 jan. KL.14.
Malerierne kan ses på min hjemmeside derefter i messestanden hos,
GALLERIET JØRGEN ØSTERGAARD
Tlf.:+ 45 97 25 06 00 Mobil: + 45 41 10 34 68

——————————————————————————————————————
De 3 udstillingsteder kan ses på min hjemmeside HER>>

Eller http://web.me.com/uffechristoffersen/Site_/Bienvenue.html

À bientôt — På gensyn

Uffe

PS. På min hjemmeside kan man også se min fotoserie “Sne på Mols”.

 Se anmeldelse  —Tigre i bevægelse - Kultur - Nordjyske.dk http://t.co/TEU46Rm via @AddThis

 07. The Walking Tiger III. 54 x 73 cm. 2010

.

08. The Walking Tiger III. 54 x 73 cm. 2010

.

 09. The Walking Tiger III. 54 x 73 cm. 2010

.

10. The Walking Tiger III. 54 x 73 cm. 2010

KLIK på billederne og se dem i et stort format i et nyt vindue.

Se flere malerier  HER

.