UDSMYKNING
15. feb 2009 17:03, UC
--maleritanker ......
15. feb 2009 17:03, UC
5. aug 2008 20:25, UC
Klik venligst på nedenstående billede for at downloade det 14 sider PDF-Katalog af min nye udsmykning. The Beach Tigers. Uffe Christoffersen. 2008.pdf
THE BEACH TIGERS
Titlen associerer til frihed, glæde, dynamik og vildskab.
Jeg er glad for, og stolt over at være født i et land hvor et så stort maleri kan hænge på en skole. Jeg har malet billedet i Frankrig hvor jeg bor, og billedets farver er inspireret af det særlige lys der er her.
Billedet skal nu hænge på Nivå Centralskole og skal være en inspiration for eleverne til at udvikle deres kreative evner i mange positive retninger.
Da billedet er stort har dyrene næsten tigrenes naturlige størrelse og det gør et stærkt indtryk når man nærmer sig maleriet.
For at omsætte billedets dynamiske titel i et malerisk sprog har jeg valgt at bruge de farver der opstår ved solnedgang på en strand, hvor alt bliver gult, orange, rødt og violet, og flammer og gløder som et bål.
Dette farvevalg understreger bevægelserne og historien i billedet, fordi der i billedet er fire tigre som er meget aktive i deres måde at løbe, lege og kæmpe på.
Disse udadfarende og aktive tigre kan lige så godt symbolisere menneskets tankeprocesser, som kan være intelligente, kreative, idérige og positive.
Billedets motiv kan også opfattes som en drøm, hvor det er den samme tiger i de fire forskellige stadier.
Yderst til venstre, ser man den iagtagende gule tiger der understreges af den violette baggrund. De to komplementære farver virker som to energier der understreger tigerens fremadrettede stirren, man fornemmer at rovdyret har fået øje på sit bytte og gør sig klar til angreb.
Tiger nummer to, set fra venstre, er den aktive, røde tiger. Den løber frem i en glidende bevægelse og er således allerede på vej frem mod et angreb. Dette opfattes på grund af den beslægtede dæmpede baggrundsfarve der virker pasiv i forhold til tigeren og som derfor er med til at aktivere den løbende tiger.
Den blå tiger som er nummer tre set fra venstre har rejst sig på bagbenene i et voldsomt spring, den er midt i angrebet. Den er malet i en mørk kontrastfarve og opfattes som farlig.
Den løbende røde tiger som er lige bag den, presser den blå tiger voldsomt op i angrebet mod tigeren i ;højre side af billedet.
Den mørkerøde tiger til højre i billedet, som de tre andre tigre løber imod, vender sig for at imødegå angrebet. Den danner en lodretgående venstre-drejende bevægelse ind i billedet og både farve og bevægelse bliver fremhævet af den gule baggrund.
Dette bevirker at billedets dynamiske kogepunkt er den gule kulmination omkring solen hvor man ser de to agressive tigres frådende hoveder over for hinanden. Parat til at kæmpe mod hinanden -eller er det en kamp med sig selv de fire tigre repræsenterer?
18. maj 2008 13:20, UC

Jeg har ikke arbejdet på det store maleri “The Beach Tigers” 2 x 5 m. som hænger i mit atelier i næsten tre måneder. Billedet “råber” på mig. Nu skal jeg i gang med at løse de forskellige billedmæssige problermer der altid opstår når jeg er ca. halvvejs med maleri-processen. Jeg kan ikke udsætte det længere. Ellers kan jeg ikke komme videre med mine andre billeder, da det er i det store maleri “slaget skal stå” på nuværende tidspunkt.
Derfor er jeg kommet til det resultat at jeg starter helt forfra med ar tegne motivet igen for derved at finde ud af hvad jeg eventuelt har gjordt forkert.
Undervejs med tegningen af de fire tigre fandt jeg ud af at der manglede et rum som dyrene skulle kunne opholde sig i. Derfor har jeg indført nogle “skygger” under de tre venstre tigre, hvorefter der opstår et billedrum, som jeg maler med lange penselstrøg der går i forbindelse med tigrenes striber. Således bliver dyrene ikke nogle svævende figurer i et tomt rum, men bliver integreret i hele billedetrytmen.
Billedet skal bruges til en udsmykning på Nivå Centralskole. Spændende!
Titlen til maleriet er “The Beach Tigers” (2 x 5 cm) da billedet kommer til at udtrykke dynamik og glæde.
Dertil kommer 6 til 9 mindre malerier i samme stil.
Der vil senere blive vist fotos af arbejdsprocessen.
18. jan 2008 22:27, UC
Fredensborg Kommunes Kunstfond har godkendt dette udsmykningsforslag. Arbejdstitlen til maleriet er "The Beach Tigers" (2 x 5 cm) da billedet kommer til at udtrykke dynamik og glæde. Dertil kommer 6 til 9 mindre malerier i samme stil.
Tigerkunst på Centralskolen
NIVÅ: Fredensborg Kommunes Kunstfond har bevilget dynamisk og livgivende kunst til den store sal på Nivå Centralskole, og i den forbindelse bedt billedkunstner Uffe Christoffersen om at forestå udsmykningen af den store sal.
Nu har Uffe Christoffersen udarbejdet en forslag til hvorledes noget af udsmykningen kunne se ud og kunstfonden har godkendt nedenstående skitse.
- Vi føler os utrolig heldige og privilegerede. Da vi så udstillingen på Nivaagaards Malerisamling med tigrene blev vi fyr og flamme. Vi er lykkelige for, at en dygtig og anerkendt kunstner vil udsmykke vores store sal som nu bliver vores "Tigersal". Og symbolet med tigrene synes vi passer godt på en dynamisk skole som vores, udtaler skoleleder Finn Øland.
Arbejdet med at udsmykke den store sal med forventes at være færdigt til sommeren 2008.
Publiceret: 14. Januar 2008 15:00
16. jan 2008 10:54, UC
Tigerkunst på Nivå Centralskole
Fredensborg Kommunes Kunstfond har bevilget dynamisk og livgivende kunst til den store sal på Nivå Centralskole.
Fredensborg Kommunes Kunstfond, hvis formål er at indkøbe kunstværker til placering i det offentlige rum i Fredensborg Kommune, har bedt billedkunstner Uffe Christoffersen om at forestå udsmykning af den store sal på Nivå Centralskole.
De brølende tigre, som kendetegner Uffe Christoffersens kunstværker, skal nu være med til at give dynamik og glæde til det meget benyttede rum på Nivå Centralskole.
Udsmykningen vil bestå af et stort maleri på 2 x 5 meter samt 6 indrammede arbejdsskitser, der omhandler arbejdet med at forme og livgive det store maleri.
”Det er en rigtig god beslutning kunstfonden har truffet om brølende tigerkunst på Nivå Centralskole”, siger formanden for fonden Per Frost Henriksen. ”Kunst er med til at åbne sindet, give gode og fælles oplevelser, og med valget af Uffe Christoffersen og hans vidunderlige tigre har vi givet et godt vitamintilskud til alle de børn og voksne der bruger skolen.”
Skoleleder Finn Øland udtaler: ”Vi føler os utrolig heldige og privilegerede. Da vi så udstillingen på Nivaagaards Malerisamling med tigrene blev vi fyr og flamme. Vi er lykkelige for, at en dygtig og anerkendt kunstner vil udsmykke vores store sal som nu bliver vores ”Tigersal”. Og symbolet med tigrene synes vi passer godt på en dynamisk skole som vores.”
Uffe Christoffersen har for nylig udstillet ”sine” tigre på Nivaagaards Malerisamling.
Arbejdet med at udsmykke den store sal forventes at være færdigt til sommeren 2008.
Yderligere oplysninger
Kontakt formanden for fonden, Per Frost Henriksen, på 2513 6299
eller skoleinspektør Finn Øland, Nivå Centralskole, på 7256 5670
Links Se Uffe Christoffersens forslag her
20. dec 2007 19:38, UC

Fredensborg Kommunes Kunstfond har godkendt dette udsmykningsforslag.
Arbejdstitlen til maleriet er “The Beach Tigers” (5 x 2 cm) da billedet kommer til at udtrykke dynamik og glæde.
Dertil kommer 6 til 9 mindre malerier i samme stil som det store maleri.
Der vil senere blive vist fotos fra forløbet.
19. dec 2007 18:22, UC
En stor og god nyhed for mig i dag. Jeg fik godkendt mit udsmykningsforslag. ---Det er alle tiders!
Nu skal jeg det næste halve år arbejde på et maleri der måler 2 x 5 meter og ni mindre malerier der bliver i stil med det store.
Arbejdstitlen til maleriet er “Beach Tigers”
Her ses en detalje af skitsen til det store maleri.
5. okt 2007 10:37, UC
Caféstemning, musik og underholdning - det er Café Hack.

Café Hack
, UC

Tiger A. 200x275cm.
Tiger B. 200x150 cm.
Ejeren ønskede at de tre malerier fremtræder som et samlet hele, og at den samme blå farve optræder som en gennemgående klang i hvert maleri. Kontoret har tre 16 m² store vinduer ud mod havnen i Odense. Dette bevirker at himmel og hav har stor indflydelse på lyset i rummet.
Tigrene skal være voldsomme og angribende, og rummet skal være ladet med energi og udstråle kraft. Man skal føle, når man står i rummet, at det er den samme tiger der angriber og de 3 billeder skal hænge sammen, således at man umiddelbart ikke kan fjerne ét, uden at det vil mangle i det samlede billede.
Udsigt fra kontoret i Odense.


